Vinder store priser: Københavnske konditorier laver nogle af landets bedste kager

I lørdags afviklede Bager- & Konditormestre i Danmark (BKD) konkurrencen ’Danmarks Bedste Brød & Kager 2022’ i forbindelse med Madens Folkemøde på Engestofte Gods i Maribo, Lolland.
Her blev ’dystet i’ i alt fire kategorier (rugbrød, specialbrød, bagte tærte og tørkage).
Priserne blev fordelt godt over hele landet, men hele to af dem gik altså til Hovedstaden.

Danmarks bedste
Virksomheder fra hele landet indleverede produkter fra om formiddagen, hvorefter dommerpanelerne gik i gang.
Dommerpanelerne i Maribo var bredt sammensat af eksperter udvalgt af sponsorerne: Valsemøllen, Engelhardt og Ireks, ligesom et par repræsentanter fra facebook-bevægelsen Lolland-Falster Lovestorm smagte med.
Prisen for DK’s bedste tørkage gik til La Glace i Indre By, mens Kirstens Konditor vandt prisen for DK’s bedste bagte kage.
For Mira Guldhammer Hellesen fra Kirstens Konditori (Brønshøj) er nogle af ’hemmelighederne’ bl.a. friskt og sommerligt vha. rabarber, stikkelsbær og pistacie, et lag rabarberkompot oven på tærten, toppet med en pistacie-hvidchokolade ganache og en god mørdej.
La Glace hev prisen hjem med en skøn tørkage med masser af chokolade.
Top 3 i alle fire kategorier
DANMARKS BEDSTE SPECIALBRØD 2022
- Nysted Bageri, Nysted
- Godt Brød DK, Vordingborg
- Michael H Konditoriet, Gentofte
DANMARKS BEDSTE BAGTE TÆRTE 2022
- Kirstens Konditori, Brønshøj
- Svinninge Bageri, Svinninge
- Grannys House, Søborg
DANMARKS BEDSTE TØRKAGE 2022
- La Glace, København K
- Kirstens Konditori, Brønshøj
- Pabst Bakery, Maribo
DANMARKS BEDSTE RUGBRØD 2022
- Sejers Konditori, Sorø
- Steens Bageri, Nykøbing F.
- Eriks Bageri, Amager