Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Gratis vente-bajer: Hos Warpigs kan du nu Corona-teste dig selv

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Warpigs Facebook
Foto Warpigs Facebook

Når malt- humle- og røgduften fra i morgen endelig igen spreder sig på Mikkeller brygpub i Kødbyen, bliver det med en mini Covid-teststation som supplement til specialøl og texansk barbeque.

I samarbejde med virksomheden, Practio, har Mikkeller indrettet en lille, isoleret afdeling af brygpubben som teststation, så alle gældende regler om hygiejne osv. bliver overholdt.

Her kan kunder, der mangler en negativ Covid-test i deres coronapas, blive testet for 149 kr.

Foto Warpigs Facebook

Giver flere spontane kunder i biksen

I samarbejde med sundhedsvirksomheden Practio kan Mikkeller fra i morgen tilbyde skånsom, hurtig testning af kunder, der ikke på forhånd har en negativ Covid-test registreret i deres coronapas.

Practio, der har det lægefaglige ansvar, træner personalet på Warpigs til at supervisere selvpodningen.

Dette giver folk muligheden for spontant at gå ud eller springe den ekstra tid over, som det ellers vil tage at tage forbi et offentligt testcenter.

Forhåbentlig vil tiltaget give flere kunder i biksen, forklarer driftsleder i Mikkeller Jacob Gram Alsing:

“Warpigs er ekstraordinært hårdt ramt, fordi en rigtig stor del af kundelaget før corona var udlændinge.

Så længe der stadig ikke er turister i København og så længe, at man skal være testet for at spise og drikke derinde og overholde en lang række andre restriktioner, har vi stadig meget store udfordringer med at køre en fornuftigt forretning.

Desuden er det en service, som vi rigtig gerne vil tilbyde vores gæster – både for at gøre livet lettere for dem, men også, så de har muligheden for at tage en spontan beslutning om at gå på restaurant.”

Testen er en simpel næsetest, som i øjeblikket også bruges af skoleelever, hvor den, der skal testes selv fører en vatpind 2-3 centimeter ind i hvert næsebord og drejer den fem gange rundt.

Derefter assisterer personalet på Warpigs med at udføre selve analysen.

Efter 15 minutter har man et svar, som indtastes og registreres direkte i coronapasset efter yderligere 10 minutter.

Gratis vente-bajer

Ifølge de nye regler skal man booke bord på forhånd mindst 30 minutter før ved indendørs reservationer, hvilket gør det endnu sværere for folk lige at svinge vejen forbi brygpubben for at tage en øl og lidt mad i garanteret varme omgivelser efter fyraften.

Det skaber et hav af logistiske problemer, men Jacob Gram Alsing fra Mikkeller har løsningen:

“Vi foreslår, at man bestiller bord ved ankomst, får taget en test, og så giver vi en gratis vente-bajer udendørs.”

I første omgang er ideen med Coronatesten sat i søen i samarbejde med Mikkeller, men i løbet af de næste dage og uger er det hensigten at skabe samarbejder med mange flere restauranter.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også