Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekenden i København: Få overblik over de bedste events i byen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
PR Foto
PR Foto

Breakdance, caviar, filmfestival og masser af sko. København har det hele. Her får du vores bedste tips til weekenden i byen.

PR Foto

Stor filmfestival over hele byen

En af verdens største dokumentar-filmfestivaler spreder sig i disse dage ud over København.

CPH:DOX er tilbage med et kunstnerisk tværsnit af verden anno 2019, og fra 20. til 31. marts kan man opleve 200 nye film, debatter, konferencer, koncerter, kunstværker, VR-installationer og fester.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: CPH:DOX
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 20.-31. marts 2019


Joe deSousa/Pixabay/MigogKbh

Kom med til Disney-gudstjeneste

Natkirken på Strøget holder stor Disney-musikgudstjeneste fredag aften.

Her står den på nostalgisk fællessang med Gladsaxe Folkekor i et af Københavns smukkeste kirkerum – nærmere betegnet Helligåndskirken lige ved Amagertorv på Strøget.

Konceptet er en klassisk gudstjeneste, hvor de klassiske salmer dog byttes ud med hitbaskere fra Løvernes Konge, Den Lille Havfrue og andre tegnefilm-evergreens.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Disney Musikgudstjeneste
Hvor: Natkirken på Strøget, Helligåndskirken, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K
Hvornår: Fredag den 22. marts 2019 kl. 19-20:30. Dørene åbner kl. 18.
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere om eventet på Facebook


PR Foto

Gå amok i sko

Skal fødderne gå foråret i møde i flot fodtøj, men er budgettet stramt? Så er der god grund til at kigge forbi Nørrebrohallen lørdag eller søndag.

De københavnske skomærker Gardenia og Shoe Biz sælger nemlig ud af lageret, og der er penge at spare på alt fra sandaler til støvler og stiletter.

Vær opmærksom på, at der ikke kan betales med kort på lagersalget, så du skal medbringe kontanter eller bruge MobilePay.

Hvad: Gardenia og Shoe Biz holder lagersalg
Hvor: Multisalen i Nørrebrohallen, Bragesgade 5, København N
Hvornår: Lørdag den 23. marts kl. 10-18 og søndag den 23. marts kl. 10-17


PR Foto

Vild breakdance-konkurrence på Vesterbro

Lørdag aften lægger Store Vega gulv til en imponerende breakdance-battle, når det verdenskendte arrangement Floor Wars finder sted.

Floor Wars er en konkurrence, hvor dansere fra hele verden dyster mod hinanden i blærede moves og hæsblæsende headspins.

Forud for lørdagens event har der været indledende konkurrencer i otte forskellige lande, og nu skal vinderen findes i den store finale.

For 185 kr. kan du overvære konkurrencen og heppe på de dygtige dansere. Dørene åbner allerede kl. 15, og frem til finalen om aftenen vil der være masser af breakdance at se på.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Floor Wars
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: Lørdag den 23. marts 2019 kl. 15
Hvor meget: 185 kr.


PR Foto

Nyhavn får ny caviar- og østersbar

Der er, som altid, god fart i thaikongen Henrik Yde. Senest åbnede han tre nye steder på én gang.

Lørdag i denne uge åbner han så en kombineret østers- og caviarbar. Og der er selvfølgelig ganske gratis østers på åbningsdagen. Faktisk 600 stk.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Premiere på Østers & Caviar Bar
Hvor: Sea by Kiin Kiin, Nyhavn 71
Hvornår: Lørdag 23. marts kl. 16:00 – 17:30
Hvor meget: Gratis, men kræver tilmelding
Hvordan: Fang billetter her


Torvehallerne går helt i fisk

Hvad er der inde i fisk, og hvorfor ser de egentlig ud, som de gør?

Børn og voksne kan få svar på alverdens fiskespørgsmål, når Torvehallerne fyrer op for Fiskival søndag fra klokken 11 til 16.

Formålet med Fiskival er at informere om skånsomt kystfiskeri, og i løbet af dagen kan du bl.a. deltage i konkurrencer, se fiskefilm speaket af Lars Mikkelsen, tale med fiskere og møde Anders Kofoed fra Aftenshowet.

Du kan også købe fisk på auktion og få gode tips til tilberedningen af en af restaurant Relæs stjernekokke, som desuden serverer lækre tastingmenuer på dagen.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Fiskival
Hvor: Ved Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København K
Hvornår: Søndag 24. marts kl. 11-16
Hvor meget: Gratis adgang


PR Foto

Sydamerikansk fest

Efter en længere pause vender After Hours tilbage på Cofocos sydamerikanske restaurant Llama i Lille Kongensgade. Så nu kan man altså igen danse natten lang til skøn musik fra udvalgte DJ’s.

De åbner op for cocktailgæster fra klokken 23 og lukker først dørene igen klokken 03 når DJ’en spiller aftenens sidste sang. I mellemtiden er bartenderne klar til at shake alt fra skummende Pisco Sours til læskende Margaritas, når tørsten skal slukkes.

After Hours finder sted hver fredag og lørdag. Forskellige DJ’s ligger vejen forbi, og der er altid garanti for god stemning og kolde drinks.

Hvad: After Hours
Hvor: Llama, Lille Kongensgade 14
Hvornår: Hver fredag og lørdag fra kl. 23.00

Del artikel

Andre læser også