Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekenden i København: Så meget sker der i byen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Endnu en weekend spækket med spændende events venter lige om hjørnet. Her er vores tips til, hvad du kan lave i København.

Stor ølfestival

Der er højt skum og gyldne dråber i stride strømme, når Danske Ølentusiaster inviterer til Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Mere end 200 bryggerier står klar med smagsprøver, og til sammen medbringer de mere end 1.000 forskellige slags øl.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Ølfestival
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, København SV
Hvornår: 23.-25. maj 2019
Hvor meget: 150 kr. torsdag og 175 kr. fredag og lørdag.

Foto: PR, Frida Gregersen

Festival fylder københavnske gader med teater

Teaterfestivalen CPH Stage er tilbage, og som sædvanlig er festivalprogrammet spækket med interessante forestillinger og events.

Du kan bl.a. komme med til oplæsninger, debatter, seminarer og fester, og der er alt fra moderne dans til klassisk scenekunst rundt omkring i byen.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: CPH Stage
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: Fra 23. maj til 1. juni

 

Foto: PR. Boutique Lize på Enghave Plads har skiftet navn til Elmo efter stor makeover.

Vesterbro-darling er åbnet i nye klæder

Efter en større makeover og udvidelse er Boutique Lize på Enghave Plads blevet til Elmo. En cocktailbar med snacks på menuen.

Tjek Elmo ud, hvis du vil drikke cocktails og møde nye mennesker i denne weekend.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Elmo
Hvor: Enghave Plads 6, København V
Hvornår: Onsdag-torsdag kl. 16-01 og fredag-lørdag kl. 16-02

Fredagsrock med Suspekt

Også i denne uge er Tivoli klar med en stor koncert på Plænen. Denne gang er det Albertslund-drengene fra Suspekt, der står for showet.

Suspekt er et af Danmarks største hiphop-navne og har hits som “Kinky fætter” og “Sut den op fra slap” med i bagagen.

Vil du helt tæt på Suspekt, kan du købe billet til Plænens inner circle i forsalg her. Prisen er 175 kr. eksklusiv entré til Tivoli.

Entré til Tivoli koster 130 kr. frem til kl. 20. Herefter er prisen 200 kr. Koncerten begynder kl. 22.

Hvad: Fredagsrock med Suspekt
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fredag 24. maj kl. 22

Foto: PR-foto, Ole V. Wagner

Fortovsfest på Vesterbro

Der er fest for hele familien, når Enghave Plads i 12 timer er fuld af musik og aktiviteter.

På pladsen opstilles både scener og boder, og fra kl. 10 er der underholdning for ungerne. De kan bl.a. komme på skattejagt og opleve “Trolle og Tormods Opturs Børneshow”, og så er der skateboard-konkurrence og fortovsfodbold.

Dagen byder desuden på koncerter og loppemarked, og på pladsen vil man kunne købe mad og drikke.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Fortovsfest
Hvor: Enghave Plads, København V
Hvornår: Lørdag 25. maj kl. 10-22
Hvor meget: Gratis

Italiensk comfort food på Il Buco

Søndag kan du mæske dig i god, italiensk comfort food, når Il Buco disker op med et festmåltid bestående af masser af antipasti, en kødret og dessert.

Her kan du sidde side om side med andre madglade ved langborde, når den ene servering afløses af den næste.

Hvis vejret er godt, indtages måltidet udendørs.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Comfort food på Il Buco
Hvor: Njalsgade 19C, København S
Hvornår: Søndag 26. maj kl. 14.30
Hvor meget: 595 kr. per person

 

Del artikel

Andre læser også