Weekenden i Tivoli: Oplev masser af underholdning med Rasmus Klump
I weekenden afholder Tivoli Rasmus Klump Dage, hvor børnefamilier kan tage forbi Plænen og opleve festlig underholdning for de yngste.
Der vil være et udvalg af børneaktiviteter, hvor børnene sammen med familien bl.a. kan køre på trafikbanen, slå sig ned i læsehjørnet, lave deres eget unikke badge, få en fin tegning med sig hjem og mætte sig med dejlige pandekager.
På Plænen vil der hver dag være Rasmus Klump forestillinger med de kendte figurer Rasmus Klump, Pingo og Flora, der underholder Rasmus Klumps yngste venner med sang og musik.
Læs også Kun for børn: Sjov middag for de mindste i Tivoli
Børnenes weekend i Tivoli
Udover børnemiddagene hos Garden Deli, så bliver der også fuld gang i Rasmus Klump aktiviteterne.
”Rasmus Klump har en særlig plads i mange børn og voksnes hjerter.
Den aktive og opfindsomme bjørn taler til vores nysgerrighed og kreativitet, og det er derfor med glæde, at vi kan byde indenfor til Rasmus Klump Dage i Tivoli, hvor man kan opleve Rasmus Klumps univers helt tæt på, både i form af skuespil og interaktive aktiviteter.
Og, vi har selvfølgeligt indrettet området efter myndighedernes anbefalinger, så der er plads til at alle kan føle sig trygge med hinanden,” fortæller Chef for musik og underholdning i haven, Thor Feilberg.
Læs også Sommerferie i København med børn: 6 ting I kan lave for under 100 kr.
Rasmus Klump og vennerne inviterer til sjov i Tivoli
Børnefamilierne kan se frem til at opleve Rasmus Klump og vennerne Pingo og Flora, når de i tre dage underholder de yngste børn på Plænen med forestillinger.
Medbring picnickurven og slå jer ned på græsplænen foran Plænen med familien og få en dejlig dag i Tivolis smukke rammer.
Der vil være mange oplevelser for børnene i Rasmus Klumps tegn, hvor både fantasien og kreativiteten kan få frit råderum og motorikken kan styrkes på bl.a. trafikbanen.
Grundet den nuværende situation med Covid19, er Rasmus Klump Festivalen blevet tilpasset Corona-venlige aktiviteter i år. Det betyder at nogle aktiviteter er taget ud af programmet, og vi kalder det derfor for Rasmus Klump Dage.
Men her er stadig masser af sjove aktiviteter at opleve for Rasmus Klumps yngste venner.
Nogle af de nye tiltag på programmet vil bl.a. være, når illustrator Thierry tegner fine Rasmus Klump tegninger til publikum og børnene drager ud på skattejagt i Haven.
Læs også Genbrugsguld til børnefamilier: Familien Agger åbner butik i Hovedstaden
Rasmus Klump aktiviteter på Plænen
- Rasmus Klump illustrator – Thierry tegner fine tegninger til Tivolis yngste gæster
- Fotosjov – Lad mor og far fotografere dig som din yndlings Rasmus Klump figur
- Læsehjørne med alle de gode Rasmus Klump historier
- Badgeværksted – Lav din egen personlige badge
- Lykkehjul – Hvor godt kender du Rasmus Klump?
- Trafikbane – Sikker på cykel. Pga. Covid19 anbefaler vi, at du medbringer din egen cykelhjelm.
- Skattejagt med Rasmus Klump
Læs også Stor udstilling i Tivoli: De nyeste møbel-trends under åben himmel
Program fra den 11. – 13. september:
11.00 Aktiviteterne åbner
12.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på scenen
13.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på scenen
14.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på scenen
14.30 Tivoli-Gardens parade gennem Haven (kun lørdag og søndag)
15.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på scenen
15.45 Rasmus Klump og Flora trækker dagens vindere
16.00 Aktiviteterne lukker
Hvad: Oplev Rasmus Klump Dage i Tivoli
Hvor: Tivoli
Hvornår: Fra den. 11.-13. september 2020 fra kl. 11.00-16.00
Hvor meget: Entré til Tivoli
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram