Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Weekendfråderen: Smørbøffen er takeaway og til under halv pris

Af Rasmus Kramer Schou
Casper Stuhr Sobczyks verdensberømte smørbøf Privatfoto
Casper Stuhr Sobczyks verdensberømte smørbøf Privatfoto

Køkkenchefen Casper Stuhr Sobczyk blev verdensberømt, da han fandt på at pakke ribeye ind i to kilo smør og modne det i flere måneder.

Jo, verdensberømt.

Medier over hele verden skrev om den danske smørbøf.

Den geniale idé kom til Casper, da han arbejdede på Marienlyst i Helsingør.

Sidste år headhuntede ZOO dog den kendte smørkok, som også gør sig som huskok på TV2, og satte Casper i front for den kæmpestore gastronomiske satsning, som ZOO disse år har rullet ud.

Læs også: CORONA-GUIDE: De her lokale restauranter tilbyder nu takeaway

Casper Stuhr Sobczyk er smørkokken bag smørbøffen Privatfoto

Smørbøf til under halv pris
Smørbøffen rykkede selvfølgelig med og findes normalt på Bistro PanPan-menuen til 650 kr. for 200 gram.

Ja, det er noget af en udskrivning, men her kommer de gode nyheder.

Bistro PanPan er, ligesom resten af landet gået i Coronakarantæne – men de har heldigvis indført takeaway, så man ikke skal mangle Caspers fremragende mad.

Og selveste smørbøffen er nu røget på takeawaykortet – endda til en yderst reduceret pris.

Man kan nemlig nu få smørbøffen klar til panden – 300 g til 250 kr.

Altså 100 gram mere end normalt, men til under 50 procent af prisen.

Læs også: Gør sure tider lidt sødere: Nu kan du få leveret dine Nutella-pandekager derhjemme

Kødet er som altid Sashi AAA (VM vinder 3 år i træk), modnet og klar til panden.  Der ligger en video lige her, hvor man kan se tilberedningen.

Så blev det måske alligevel en meget god karantæneweekend.

Når nu man er derinde, kan det også anbefales at bestille 2,3…8 af Caspers hotdogs med. Det er nemlig sølvmedaljevinderen i DM i hotdog 2019, der imponerede dommerne med asiatisk krydret Durocpølse fra Slagter Jacob i Kalundborg, luftig briochebolle, cremet hummersalat, syltede løg og sprødt.

Se hele menukortet lige her.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Hvad: Smørbøf
Hvor: Afhentning hos ZOO eller bragt hjem til dig
Hvor meget: 300 gram til 250 kr.
Hvordan: Læs mere lige her

Del artikel

Andre læser også