Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis sommermad, musik under åben himmel og en tur på havet: 5 fede ting at lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, Stella Polaris
Foto: PR, Stella Polaris

Kan du høre det?

Det er weekenden, som kalder!

Hos MigogKbh er vi som født klar, og vi guider vanen tro til weekendens fedeste begivenheder lige her.


Tusindvis af mennesker strømmer hvert år til Stella Polaris i København. Foto: PR

Stella Polaris

Lørdag d. 7. august 2021 sker det igen.

Her rykker Stella Polaris nemlig ind i Frederiksberg Have og flere andre steder og skaber årets chill-out-fest i et nyt og Corona-tilpasset format.

Der vil være fuldt festival-anlæg, barer, madboder og den sædvanlige gode Stella-vibe.

Samtidig med de tre events streames musikken på Mixcloud, Facebook, YouTube m.fl., så bliver det ligesom sidste år bliver muligt at afholde sin egen Stella Polaris DIY hjemme i sin have, i sit sommerhus eller på sin altan uanset, hvor man befinder sig på dagen.

Kun fantasien sætter grænser!


Foto PR

Chill-out event hos Boathouse

Vi er netop gået ind i sommerens sidste måned, og det skal naturligvis udnyttes.

En oplagt mulighed for at gøre det er hos Boathouse på Christianshavn nu på lørdag, hvor de omdanner deres smukke terrasse til en ægte sommeroase med iskolde cocktails fra Lillet, sprøde toner fra deres DJ og lækre snacks fra køkkenet.

Boathouse lige ved Krøyers Plads er for mange kendt for deres smukke udendørs terrasse med havudsigt og en helt formidabel solnedgang, men på lørdag er der altså også god grund til at kigge forbi i dagstimerne.

De er nemlig gået sammen med den populære aperitif, Lillet, om en lækker sommer-happening fra kl. 14-18, hvor de lægger rammerne for det ultimative chill-out event.

Det inkluderer selvfølgelig både iskolde drinks mixet med Lillet, lækre snacks og sprøde toner fra deres DJ.

Og har man så egentlig brug for mere?


Foto PR

Det rullende sommerkøkken

Kom med i fælleskøkkenet på torve og pladser i København, når Madkulturen guider sammen med en række dygtige kokke gæsterne til selv at lave lækker, bæredygtig sommermad.

Det rullende Sommerkøkken er en gratis madoplevelse i byrummet, hvor gæsterne – guidet af dygtige kokke – selv tilbereder et nemt og klimavenligt måltid af friske madvarer.

Gæsterne vælger selv hvilke af råvarerne, de vil bruge og kokkene giver deres bedste tips og tricks til, hvordan de kan tilberedes til lette, velsmagende måltider.

Madoplevelserne afvikles i samarbejde med lokale kokke, hvis hjerte banker for den bæredygtige hverdagsmad.

Det rullende sommerkøkken rammer byen i uge 31-34, og det er helt gratis at være med.

Læs meget mere om eventet her.


Foto PR

Rodin-udstilling på Glyptoteket

Skal du også nå at se den anmelderroste særudstilling, ’Auguste Rodin – Forskydninger’, på Glyptoteket i hjertet af København, så er det ved at være sidste chance.

Udstillingen kan opleves til og med søndag d. 15. august og har hevet mange fem- og seksstjernede anmeldelser hjem fra flere anerkendte medier.

I særudstillingen er der fokus på Rodins samling af antikke genstande, der udstilles sammen med hans egne skulpturer, og det er første gang i Danmark, at Auguste Rodins egen antiksamling vises i dialog med kunstnerens egne værker.

Her er altså en enestående mulighed for at se smuk og antik kunst i imponerende og historiske rammer.

Læs mere om udstillingen her.


Foto Green Kayak Facebook

Lej en kajak hos GreenKayak

Vil du både have en fed oplevelse til søs og gøre noget godt for miljøet, så læs endelig videre.

Hos GreenKayak kan du nemlig få lov til at låne en gratis kajak i Københavns Havn, hvis du samler skrald på din tur.

Kajakken er til to personer, så det er en oplagt mulighed for at tage ungerne eller en god ven med en tur på havet.

Læs mere og book her.

Del artikel

Andre læser også