Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Weekendguide: Her er 7 hyggelige ting du skal opleve i København

frue-plads-marked_IMG_9828-1024x731
Om lidt er der igen marked på Frue Plads. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Ah, endelig weekend igen!

Og sikke en af slagsen det kan blive.

En perlerække af fede events venter nemlig på dig, og vi guider til nogle af dem her.

Husk, at du kan finde endnu flere spændende events i København i MigogKbh’s smarte kalender.

Foto: PR, Copenhagen Pride

Copenhagen Pride

Denne weekend begynder Pride, der atter skal fejre kærlighed, fællesskab og retten til at være sig selv.

Traditionen tro forvandles Rådhuspladsen til Pride Square med scene og barer under Copenhagen Pride, og her vil en lang række begivenheder finde sted.

Du kan blandt andet forvente koncerter, optrædener, aktivisme og fællesskab.

Det store åbningsshow finder sted på Rådhuspladsen lørdag 8. august, og dagen efter er der bl.a. Børnepride.

Du kan se hele programmet på copenhagenpride.dk.

Hvad: Copenhagen Pride
Hvor: Over hele byen men primært på Rådhuspladsen
Hvornår: Fra 8. til 16. august 2026

Foto PR

Weekendens gastroanbefaling

Det gode vejr kalder på en is!

Skal den være helt unik, så skal du besøge Magnums nye pop-up, der netop er åbnet i Illum, hvor du kan designe din egen is.

Først vælger man sin is, derefter bliver den dyppet i belgisk chokolade, og til sidst kan man toppe den med forskellige eksklusive toppings.

I år kommer der også en ny variant til konceptet.

Magnum lancerer nemlig Macabonbon, som beskrives som en fusion mellem Magnum Bonbon og den klassiske macaron.

Det giver gæsterne mulighed for at prøve et nyt format ved siden af den traditionelle Magnum-is, og det bliver dermed ikke kun de velkendte ispinde, der er på menuen i pop-up butikken.

Hvad: Magnum Pleasure Store
Hvor: Illum, Østergade 52 i København K
Hvornår: Åbent inden for Illums normale åbningstider indtil 31. august

Foto: Frue Plads Marked, PR

Frue Plads Marked

Der er godt nyt til dig, hvis du godt kan lide unikke og særlige ting, som ikke ligner dem, man finder i Strøgets kædebutikker eller stormagasiner.

I weekenden inviterer over 100 kunsthåndværkere og designere igen til marked på Frue Plads midt i København, hvor du vil kunne gå på opdagelse blandt massevis af varer.

Markedet for kunsthåndværk og design er Skandinaviens største udendørs af slagsen.

Det er altid velbesøgt af såvel københavnere som turister, og det har efterhånden en del år på bagen.

Det er nemlig mere end 40 år siden, at foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere afholdt markedet for første gang.

Udstillerne kommer fra forskellige steder i Danmark, og de har alt fra trævarer til keramik, glas, smykker, tekstildesign og grafik med sig.

Hvad: Frue Plads Marked
Hvor: Frue Plads, København K
Hvornår: Den 6., 7. og 8. august 2026

Foto: PR, UHØRT Festival

UHØRT Festival

Er du typen, der holder af at opdage ny musik før alle andre, vil du helt sikkert elske UHØRT.

Festivalen har mere end 40 upcoming, danske navne på plakaten, når den indtager Copenhagen Skatepark på Enghavevej.

Det er 6. til 8. august, der skal sættes kryds i kalenderen.

Se årets line-up og køb billet her.

Hvad: UHØRT
Hvor: Enghavevej 80, København SV
Hvornår: 6. til 8. august 2026

Malmöfestivalen. Foto: Pierre Ekman, PR

Malmöfestivalen

Hver sommer siden 1985 har Malmø festet med musik, mad og masser af underholdning, og i år gentages succesen.

Malmöfestivalen er ikke bare fuld af fede aktiviteter for både børn, unge, pensionister og alt derimellem – alle forestillinger og koncerter er endda også gratis at opleve.

Årets udgave af Malmöfestivalen begynder fredag d. 7. august og varer til og med fredag 14. august.

Rundt omkring i byens gader er scener dedikeret til forskellige musikgenrer og målgrupper, og der er masser spændende bands og solister at lytte til.

Læs mere om Malmöfestivalen her.

Hvad: Malmöfestivalen
Hvor: Malmøs gader
Hvornår: 7.-14. august 2026

Arkivfoto

Rhode pop-up

Hailey Biebers beautybrand, rhode, kommer til København.

Det hypede brand, som de seneste år er stukket helt af på både TikTok og Instagram, lægger nemlig vejen forbi Danmark som en del af deres “rhode summer station”-tour.

Det er tidligere set på sociale medier, hvordan der har været laaaange køer til rhodes tidligere pop-up’s, og det samme forventer arrangørerne også her i København.

Rhode skriver samtidig, at pop-up’en kører efter først til mølle-princippet, og at folk i køen får armbånd med et tidsinterval for adgang.

Læs mere her.

Hvad: Rhode pop-up i København
Hvor: Papirøen 59, 1436 København K
Hvornår: Fra 6.-9. august. Åbent kl. 11-19 alle dage

Doug og Mike Starns “Geometry of Innocence” i Ordrupgaards Kunstpark. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Børnedag på Ordrupgaard

Museets skønne park og kunstlegeplads bliver denne dag fyldt med operasangere, kreative workshops, kostumer og masser af musik.

Tag tæpper med og slå jer ned på Ordrupgaards store grønne plæne til en dag i operaens tegn.

Dagen igennem vil der være interaktive og familievenlige miniforestillinger rundt omkring i parken og på villaens store terrasse kan du prøve professionelle opera kostumer og få taget sjove billeder.

Desuden kan der også dagen igennem købes familievenlige forfriskninger i caféens udeservering, som i dagens anledning slår sig op i parken.

Læs mere her.

Hvad: Børnedag på Ordrupgaard
Hvor: Malmøs gader
Hvornår: Lørdag d. 8. august fra kl. 11-16

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.