Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6 gode tips: Sådan skal du bruge din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Drik en masse lækre cocktails i weekenden. Foto Mathias fra Perron 13, som er en del af Timm Vladimirs Køkken/PR
Drik en masse lækre cocktails i weekenden. Foto Mathias fra Perron 13, som er en del af Timm Vladimirs Køkken/PR

Efterårsferien går på hæld, men de gode oplevelser stopper heldigvis ikke her.

Der er nemlig godt pakket i weekendens program, der båder på hyggelige events for både børn og voksne.

Find inspiration til din weekend i København.


Bolig- og livstilsmesse i Forum

Traditionen tro besøger Danmarks største bolig- og livsstilsmesse BOLIG MAD DESIGN Forum i København weekenden d. 22. – 24. oktober 2021.

250 udstillere ser frem til at vise de sidste nyheder og trendsættende produkter inden for bolig, byggeri, design, livsstil og lækre delikatesser i alle afskygninger.

Nyd en weekend omringet af kvalitet, gode oplevelser og tidens trends og tendenser inden for bolig, gastronomi, mode, design og livsstil.

Messen er åben fredag fra kl. 13-18 og lørdag og søndag fra kl. 10-17.

Læs mere lige her.


Arkivfoto

Loppemarked på Vesterbro

Er ungernes legetøjskasser ved at eksplodere, fordi de små har fået samlet lidt for mange legoklodser, pokemonkort og Elsa-dukker sammen?

Eller er det tid til at skifte nogle af de gamle legesager ud med noget nyt og spændende?

Så er det Absalon på Vesterbro, I skal kigge forbi lørdag 23. oktober.

Her sælges og købes nemlig legetøj i lange baner, men til gengæld ikke fare for, at mor og far bliver ruineret.

Det er tid til Børnenes Loppemarked, hvor byens børn kan sælge ud af deres legetøj, som har brug for et nyt hjem.

Loppemarkedet åbner klokken 10 og lukker igen klokken 14. Der er gratis adgang.

Læs mere på Facebook.


Victor fra Carl’s Øl og Spisehus og hans cocktail ‘Juancho’. Foto PR

Tag til cocktailkonkurrence

Elsker du også en god cocktail med kvalitetsrom?

Så kan du resten af oktober besøge syv cocktailbarer rundt omkring i landet og smage på forskellige cocktails, der alle har den anerkendte Diplomatico rom som hovedingrediens.

Lige nu afholdes konkurrencen ’Artisans of Taste’ nemlig, hvor udvalgte bartendere fra hele Danmark konkurrerer om at lave den lækreste cocktail med et af de mest populære rom-mærker i Danmark – og du er inviteret med.

Artisans of Taste-konkurrencen løber hele oktober, så det er ved at være sidste chance, hvis du også gerne vil smage de mange lækre cocktails.

Det er en særlig mulighed for at smage nogle helt unikke cocktails med en af verdens mest anerkendte rom-mærker – og hvem vil ikke gerne det?

De syv finalister er Mia fra Gedulgt i Aarhus, Mathias fra Perron 13 (Timm Vladimirs Køkken), Tihomir fra Salon 39, Victor fra Carl’s Øl og Spisehus, Chechulina fra Silo, Christian fra Sidecar og Diogo fra Curfew.

Læs mere om konkurrencen ’Artisans of Taste’ her.


Arkivfoto

DM i citronmånespisning

Er du glad for citronmåne?

Sådan rigtig glad?

Så skal du med, når Rævens Bar for andet i træk kårer Danmarks største og hurtigste citronmåne-spiser lørdag d. 23. oktober, der udover titlen og et gavekort til Rævens Bar også vinder et helt års forbrug af den velkendte citronmåne fra Dancake – ja tak!

Vilkårene for konkurrencen er egentlig ret simple: Hvem kan spise mest citronmåne på 10 minutter?

Konkurrencen starter kl. 15, og der er plads til maks 40 deltagere, så husk at melde dig til på forhånd, hvis du mener, at du kan slå sidste års rekord.

Der blev nemlig spist hele 2,5 citronmåne på de bare 10 minutter. Der vil være masser af håndsprit, og de mange citronmåner kan skylles ned med vand.

Læs mere om konkurrencen og meld dig til lige her


Foto PR

MIX COPENHAGEN LGBTQ+ FilmFestival

MIX COPENHAGEN er en af verdens ældste LGBTQ+ filmfestivaler og byder igen i år på et program, der undersøger alle afkroge af identiteter, seksualiteter og køn på mangfoldig og inkluderende vis.

København kan se frem til en mangfoldig og inkluderende filmfestival for 36. gang, når den finder sted d. 22.-31. oktober med screeninger i Cinemateket og Empire.

Læs mere og se hele programmet her.


Foto: PR

Udstilling for børn på Experimentarium

Et af byens sjoveste oplevelsessteder for børn har netop slået dørene op til en helt ny udstilling, der både byder på gode grin og gør jer klogere på klimaet.

Det er selvfølgelig Experimentarium, vi taler om, og udstillingen, I kan besøge hedder ”Klimatopia – De rejsende fra fremtiden”.

I Klimatopia møder man tre piger fra fremtiden. De er ved et uheld crashet i nutiden i deres tidskupler.

Pigerne hedder Midori, Kiiro og Aka og kommer fra tre forskellige udgaver af jorden 100 år ude i fremtiden.

Som gæster på Experimentarium skal I hjælpe pigerne med at komme tilbage til fremtiden, men I kan kun sende dem tilbage til én af de tre fremtidsverdener, og sammen skal I finde ud af hvilken.

De handlinger og valg, I tager i hverdagen, afgør nemlig, hvordan fremtiden kommer til at se ud, og I skal således tage stilling til både den mad, I spiser, den transport, I benytter, den el og varme, I bruger, og de ting, som I køber.

Læs mere på experimentarium.dk.

Del artikel

Andre læser også