Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekendguide: Gratis is, designmarked og 6 andre ting du kan lave i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Foråret er lige så stille på vej, og det bliver på ingen måde en kedelig weekend i København.

Kalenderen er nemlig spækket med fede events, og vi guider til 8 af de bedste her.

God weekend!

Gå på opdagelse i masser af boder til FindersKeepers. Foto: PR

FindersKeepers i Øksnehallen

FindersKeepers er igen klar med massevis af boder fyldt med unikke varer, når de endnu en gang afholder kæmpe designmarked d. 5. og 6. marts i Øksnehallen på Vesterbro.

Det populære marked plejer at være fyldt med hundredvis af upcoming designere og iværksættere, der alle står klar til at præsentere deres værker, fortælle om de kreative processer og sælge til markedets gæster – så der er helt sikkert noget at glæde sig selv.

Læs mere på Facebook her.

Hvad: FindersKeepers
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
Hvornår: D. 5.-6. marts 2022

Installationsfoto, Haegue Yang: Double Soul, SMK, 2022. Foto: Jan Søndergaard

Koreansk kunst på SMK

Er du tosset med sydkoreansk kunst, så skal du lægge vejen forbi Statens Museum for Kunst i weekenden.

Lørdag den 5. marts får de nemlig ny hovedudstilling af kunstneren, Haegue Yang.

I udstillingen Double Soul kan du opleve et stort udvalg af hendes sanselige værker, der både lyser, lugter og bevæger sig.

Roterende persienner, lysende elpærer, raslende bjælder og en lugt af krudt og vilde blomster.

Haegue Yang er kendt for sine særegne skulpturer og store installationer, der pirrer sanserne. Hendes kunstværker består af alt fra tørrestativer og ventilatorer til påfuglefjer, kunstige planter og pomponer af nylon.

Læs mere om udstillingen her.

Foto Rita Blås Lopper Facebook

Rita Blås Lopper i Kulturhuset

Er du en rutineret loppejæger, så kender du sikkert allerede Rita Blås Lopper, der er ét af Københavns mest populære loppemarkeder.

Det er ikke blandt byens største, men alligevel byder det på en bred vifte af ting som blandt andet tøj, sko, bøger, accessories og boliginteriør – alt sammen solgt af cool københavnere.

Rita Blås lopper holder popper normalt op på diverse udendørs pladser, men søndag den 6. marts rykker de ind i varmen.

De gæster nemlig Kulturhuset på Charlotte Ammundsens Plads lige ved Søerne.

Loppemarkedet er åbent fra kl. 11-16, og der er gratis entré.

Hvad: Rita Blås Lopper i Kulturhuset Indre By
Hvor: Charlotte Ammundsens Plads, 1359 København K
Hvornår: Søndag den 6. marts 2022 kl. 11-16
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere på Facebook her

Arkivfoto

Bryllupsmesse i Forum

I weekenden lørdag 5. og søndag 6. marts byder Bryllup.dk velkommen til Danmarks største bryllupsmesse i Forum København, hvor der vil være et sandt overflødighedshorn af alt, hvad der hører til sig på den store dag.

Udover stande og events vil der også være eksperter til at vejlede dig og svare på alle de spørgsmål, du måtte have.

Med mere end 150 stande fordelt på Forums 8000 kvadratmeter, er det et bryllups-slaraffenland af en anden verden, som brude og gomme kan se frem til.

Udstillerne vil bl.a. fremvise brudekjoler, foto- og videomuligheder, smykker og vielsesringe, blomster og brudebuketter, musik til festen, bryllupskager og meget, meget mere.

Der vil naturligvis også være utallige lækre smagsprøver på netop de spiselige elementer, der inkluderer kager, vine, bryllupsmad og andre godter.

Se den fulde liste af udstillere og køb billetter på Bryllup.dk.

Hvad: Danmarks største bryllupsmesse
Hvor: Forum, Julius Thomsens Plads, 1925 Frederiksberg C.
Hvornår: 5. og 6. marts 2022 kl. 11.00-16.00

Foto PR

Åbningsfest på Seaside Tolboden

Seaside Toldboden kickstarter det nye år med et brag af en fredag med sprøde toner fra håndplukkede DJ’s, skamløse cocktails og masser af plads til, at rytmerne kan få frit spil.

De har flere forskellige køkkener at vælge imellem, så du kan være helt sikker på, at alle i dit selskab kan finde noget på menukortet, de kan lide.

Der er højt til loftet, gode vibes og masser af plads både indenfor og udenfor – alt sammen under ét tag.

Fredag skydes i gang allerede kl. 16.00 med deres udvalgte line up af yndlings-DJs, der tryller bag pulten og forkæler med musik til dine øregange, og rytmer til hofterne.

Hvad: Åbningsfest på Seaside Tolboden
Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K
Hvornår: Fredag d. 4. marts fra kl. 16

Nu er der igen outletmesse i Valbyhallen. Foto: PR

Outletmesse i Valbyhallen

Der er mere end 100.000 varer at gå på opdagelse i, når Valbyhallen omdannes til en stor outletmesse i weekenden 5.-6. marts.

På messen sælges der ud af både tøj, sko, accessories, parfumer og boligtilbehør, og der vil være interessante sager for hele familien, så du kan sagtens tage kæresten, ægtefællen, børnene eller vennerne med.

En lang række kendte brands vil være repræsenteret, og du kan shoppe mærkevarer, designertøj, produkter fra restlagre samt kollektionsprøver til spotpriser.

Der er masser af penge at spare, for varerne er sat ned med helt op til 82 procent.

Outletmessen er åben fra klokken 10 til 17 både lørdag og søndag, og der er gratis indgang begge dage.

Foto PR

Gratis is hos Paradis

Paradis ringer foråret ind, smider vinterjakken og vender traditionen tro tilbage med gratis is hos udvalgte forretninger.

Derfor kan man lørdag d. 5. marts imellem klokken 11-13 svinge forbi sin lokale ismester og få to valgfrie kugler friskrørt is. Mums!

Åbningsfesten afholdes i butikker over hele landet. Se derfor den fulde liste over butikkerne her.

Hvad: Paradis åbner sæsonen med gratis is
Hvor: Åbningsfesten afholdes i butikker over hele landet. Nogle butikker åbner senere grundet ombygning eller andet. Se derfor den fulde liste over butikkerne her
Hvornår: Lørdag d. 5. marts imellem klokken 11-13

Foto: Pxhere

Loppemarked i Kødbyen

Søndag 6. marts er der god grund til at vende næsen mod Kødbyen, hvis man er glad for genbrugsguld, mad og drinks.

Det er nemlig blevet tid til forårets første loppemarked i Den Grønne Kødby.

Det tilbagevendende loppemarked slår dørene op klokken 11, og frem til klokken 16 kan man gå på opdagelse i 45 boder med lækre loppesager.

Udover gode secondhand-fund vil der være mulighed for at købe mad og drinks, og man kan slå sig ned og hænge ud i de hyggelige omgivelser, når man trænger til en lille pause eller er færdig med loppejagten.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Den Grønne Kødby, Slagtehusgade 11, København V
Hvornår: Søndag 6. marts kl. 11-16

Del artikel

Andre læser også