Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Werkstatt er nu åbnet: Gammel maskinfabrik er blevet nyt stort eventsted

Af Mathilde Mågård Hansen
Werkstatt. Foto PR
Werkstatt. Foto PR

Det altid urbane Refshaleøen har fået et nyt eventspace.

Werkstatt bliver det nye samlingssted for kultur, musik og kunst og vil henover sommeren gæste madmarkedet Reffen med innovative kulturelle tiltag, workshops, udstillinger, koncerter og meget mere.

Oveni hatten udlodder de 10.000 kr. til det mest innovative kulturprojekt.

Læs også: Masser af fordele og tilbud hver måned – prøv MigOgKbhs helt nye fordelsklub gratis

Råt og upoleret

Efter 2 års istandsættelse af et gammelt maskinværksted fra B&W-tiden slår Werkstatt 167 nu endelig dørene op.

De rå og upolerede rammer er smukt bevaret i den gamle hal, som nu er omdannet til et moderne eventspace med respekt for hallens fortid.

”Vi har glædet os til at byde en masse glade mennesker indenfor i Werkstatt.

Vi var klar til at åbne allerede tilbage i marts, før coronakrisen satte ind, men valgte at udsætte åbningen”, udtaler Frederik Schlütter, Eventchef på Reffen.

Werkstatt 167 er klar til at byde gæster velkommen til det nye samlingssted for kultur, musik og kunst, og vil i sommerperioden indgå som en del af Reffen – Copenhagen Street Food som det eneste indendørsområde på 1.000 m2.

Henover sommeren inddrages Werkstatt med innovative kulturelle tiltag, workshops, udstillinger, koncerter og lignende.

”Vi er nu helt klar og glæder os til at kunne inddrage Werkstatt som et aktivt og socialt samlingssted på Reffen” slutter Frederik.

Læs også Vildt samarbejde: Øl-kongen Mikkeller laver alkolholfri øl til Burger King

Reffens nye sociale samlingssted

Visionen for Werkstatt 167 i sommerperioden er at skabe et samlingspunkts for byen og en platform, der rummer alle typer for kreativitet og kultur.

Hallen blev åbnet i weekenden med et program fyldt med kunst, kultur, musik, talks og alt derimellem.

I de kommende måneder bydes gæster indenfor i Werkstatt til forskellige workshops, musikarrangementer, kunstudstillinger og meget meget mere.

I denne uge er programmet fyldt til bristepunktet med jazzede vibes, hvor du kan nyde den sprudelende jazzstemning i selskab med Kaidi Tatham og et arsenal af musikere, instrumenter og maskiner, hvor de fra onsdag d. 8. juli til lørdag d. 11. juli skaber ny og unik musik.

Læs også Kaffebar i absolut topklasse: Nu er April Coffee med eget risteri åbnet i København

Werkstatt uddeler 10.000 kr til kulturprojekt

I forbindelse med åbningen, stiller Reffen det nye kulturelle samlingssted til rådighed som kreativ platform for alle, der har en god idé, et koncept eller bare mangler en plads at udfolde sig eller udstille på.

Reffen udlodder derfor 10.000 kr. til det mest innovative kulturprojekt, der tager udgangspunkt i Werkstatts fantastiske rammer – indendøre, udendøre og sågar digitalt.

Alle kreative ildsjæle, koncepter og forslag er velkomne, det eneste krav, er at kulturen skal være i højsædet.
For at deltage i konkurrencen, skal man sende sit forslag, idé eller koncept til kultur@werkstatt167.dk inden 16. juli 2020 kl. 12:00.

Hvad: Werkstatt 167
Hvor: Refshalevej 167A, 1432 København K
Hvornår: Alle dage 12-21

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også