Noget for vinelskere: Særlig middag tager dig med til Australien

Er du glad for vin, så skal du sætte kryds i kalenderen mandag d. 25 september.
Her vil der nemlig være vinmiddag på den nyåbnede restaurant Plates hos Hotel NH Collection Copenhagen på Christianshavn.
Bag middagen står det australske vinhus Soumah, der sammen med vinleverandør Otto Suenson vil skabe en særlig vinoplevelse for dig, som elsker australsk vin.
En anderledes oplevelse
Du har muligvis smagt australsk vin før, men her kan du godt forberede dine smagsløg på at prøve noget helt nyt.
I Yarra Valley (nærmere bestemt Warramate Foothills) producerer vinhuset Soumah vine, der udtrykker sig langt køligere og mere elegante, end hvad man ellers forventer af det australske klima.
Til den særlige vinmiddag får du mulighed for at smage, hvor meget terroir har af betydning for vinens udtryk, og hvordan vinhuset formår at udnytte druens potentiale.

I skal smage i alt fem forskellige vine, men I skal naturligvis heller ikke gå sultne hjem.
Michelin-kok David Johansen fra den nyåbnede restaurant Plates har sammensat den perfekte menu, der går smukt hånd i hånd med vinen.
Du husker måske David Johansen fra TV-programmet Masterchef, Kong Hans Kælder eller fra den meget omtalte gourmetrestaurant, Kokkeriet, hvor han var med til at skaffe en Michelinstjerne som den yngste danske kok nogensinde.
MENU
Aperitif : Chardonnay d’Soumah 2022
Sprøde snacks
Salat af jomfruhummer med selleri og æble
Kammusling med peberrod og agurk
Rødbedetatar med trøffel, estragon og shiso
Savarro 2019
*
Torsk med fennikel, tomat og oliven
Blæksprutte med mandler, chorizo og fermenteret hvidløg
Grillet og syltet kål med rigate og muslinger
Chardonnay Equilibrio 2017 & Chardonnay Hexham Vineyard 2021
*
Glaseret og rå gulerødder med hummervinaigrette og havesyrer
Kartoffel Rôsti med Karl Johan, sortfodskinke og Comte
Kylling i sprødt brød, tørret æggeblomme, ørredrogn og bønner
Pinot Noir Hexham Vineyard 2022 & Syrah Hexham Vineyard 2020
*
Vaniljeis med lun saltet karamelsauce og trøffel
Brachetto d’Soumah 2020
Nu er han endelig tilbage i branchen efter seks års fravær, og hans nye restaurant har allerede fået en flot modtagelse.
Begrænset antal pladser
Lyder det som en aften lige efter dit hjerte, så er det bare med at få booket billet.
Der er nemlig begrænset antal pladser.
Billetten koster 995 kr og kan købes lige her, hvor du også kan læse mere om middagen.
Aftenens formål er at få en velsmagende og lærerig aften i vinens og gastronomiens tegn – og hvem vil ikke gerne det?

Til slut kan du være heldig at fange en solnedgang fra restaurantens fantastiske placering på havnekajen ved Christianshavn.
Læs mere om Restaurant Plates her.
Hvad: Soumah Winemakers Dinner
Hvor: Restaurant Plates, Hotel NH Collection Copenhagen, Strandgade 7, 1401 København K
Hvornår: Mandag d. 25 september kl. 18