Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samtalesalon og seksualundervisning: Se hele det farverige program til vinterens Pride

Af Mathilde Mågård Hansen
Copenhagen Pride 2022. Foto PR, Copenhagen Pride
Copenhagen Pride 2022. Foto PR, Copenhagen Pride

Det er koldt og mørkt derude, julens funklende lys er pakket væk og nytårskonfettien er fejet op.

Det er lige så gråt, mørkt og regnfuldt som enhver anden dansk vinter, men du kan godt begynde at gøre dig klar til at få regnbuer og queer-centreret hygge ind i dit liv, når Winter Pride Week 2023 finder sted for niende gang.

Datoerne er den 20.-25. februar, og det fulde program er netop offenliggjort.

Oplysning og underholdning

Igen i år vil Huset-KBH danne ramme for ugens program.

I år med temaet ‘QueerPlus’, der sætter intersektionalitet i centrum og søger at fremhæve de ofte glemte måder, hvorpå vi oplever verden forskelligt som LGBTI+ mennesker.

For tredje gang producerer Copenhagen Prides Kulturgruppe showet Pride Night Live, som vil blive præsenteret for et publikum i Xenon og samtidig live-streamet.

Med optrædener fra blandt andet Basit, Asbjørn og UBLU, og besøg fra Dragskolen og Unge Queers Taler, vil værterne Elijah Kashmir og Robin Mae Andersen guide os sikkert gennem fire aftener med oplysning og underholdning.

Der er mange flere events på programmet, og du kan se det fulde program online lige her.

Du kan ligeledes høre forfatter Glenn Bech fortælle om sin nyligt udgivne bog om klasseaspektet som et overset begreb i arbejdet for LGBTI+ rettigheder, nyde filmfremvisninger arrangeret af MIX COPENHAGEN eller komme i festhumør til den alkoholfrie Winter Pride Celebration om fredagen, hvor Aida Mai og Asta-Maja vil stå for at varme dansegulvet op.

Som altid sluttes ugen af med stil med et afterparty på Pressen.

Billetter koster 170 kr. og kan købes hos Billetto. Mere info følger på deres sociale kanaler.

Hvad: Winter Pride Week 2023
Hvor: Huset KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København K
Hvornår: Den 20.-25. februar 2023

Del artikel

Andre læser også