Weekendlækkerier: Ikonisk isbutik genåbner på Nørrebro med gratis is

Det kan godt være, at vejret måske ikke helt skriger på sommer og sol – men is kan man heldigvis altid spise.
Og skal det være af den gratis af slagsen, så skal du forbi Nørrebro på fredag.
Der genåbner de nemlig den næsten ikoniske isbutik på Sankt Hans Torv, og det gør de med gratis is til alle isglade københavnere.

To kugler gratis is
Den nye butik på Nørrebro skal fejres med en kæmpe åbningfest, og der er altså mere end smagsprøver at komme efter.
Der er nemlig to kugler gratis is allerede fra kl. 15 (indtil udsolgt).
Ikke dårligt på en fredag!
Den “nye” butik på Sankt Hans Torv skal drives af Paradis selv modsat mange af de andre Paradis-butikker, som er franchise-butikker.
Så udover alle de gode is fra Paradis kan du også forvente et univers, hvor der bliver rig mulighed for smage nye produkter og teste helt nye koncepter.
Hvad: Gratis is hos Paradis
Hvor: Sankt Hans Torv, 2200 København N
Hvornår: Fredag d. 8. april fra kl. 15
Hvor meget: 2 kugler gratis is så længe lager haves