Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Flotte anmeldelser på Take Away: Vesterbro-pizzeria begejstrer med særlig sesambund

Af Mette Bergholt Andersen
PR-foto
PR-foto

Hvis du endnu ikke kender pizzeriaet med det pudsige navn ych!, så er du garanteret ikke den eneste.

ych! har nemlig indtil nu været lidt af en “hemmelig perle”.

For bare nogle måneder siden var det ikke til at se, at et af Københavns mest hippe pizzeriaer lå på Enghave Plads.

Kun de faste stamkunder har kendt til stedet, og udbredelsen af konceptet er primært sket gennem varme anbefalinger og flotte kundeanmeldelser på Just Eat.

Men hemmeligheder er svære at holde, og nu sker der ting og sager hos ych!.

Pizzeriaet har netop fået en makeover.

Det håndmalede navneskilt på fronten af forretningen er skiftet ud med hvide neonlys formet som bogstaver med ordene ”ych! pizza”.

Facaden er nu prydet med smukke, naturfarvede, rustikke mursten, og en stor markise med varmelamper byder gæsterne velkommen, som var det en anden fransk fortovscafe.

ych! konceptet

Hele konceptet hos ych! er bygget op om en udviklingsrejse, som tager pizzaeventyret til et helt nyt niveau.

ych! er nemlig ikke bare et almindeligt pizzeria. Hos ych! har de en historie at fortælle, og holdet bag forsøger konstant at udvikle deres koncept.

Det har man som gæst rig mulighed for at få et indblik i, når man træder indenfor i det nyrenoverede lokale.

Her er på endevæggen optegnet hele ych’s koncept i udviklingstrin.

Iværksætterne bag konceptet tager deres gæster med på rejsen, og det hele kan nærstuderes, imens man venter på, at den sprøde pizza bages færdig.

Konceptet har været under udvikling i flere år, og sesampizzaen blev udviklet allerede i starten af rejsen.

Nu er de hos ych! lidt over halvvejs i fortællingen og pizzeriaet har netop fået et ansigtsløft, en ny facade og nyt inventar.

På det kommende udviklingstrin, som måske er i nær fremtid, vil der yderligere ske banebrydende ting.

Men hvad der præcis kommer til at ske med pizzeriaet, kan endnu ikke afsløres. Som i en anden krimi, formår de hos ych! at holde spændingen til det sidste.

En ting ligger dog fast. For hvert udviklingstrin udvikles menukortet.

Hele konceptet og de enkelte niveauer har været udtænkt fra start, som en drejebog til en film.

Men samtidig gøres der brug af en eksperimentel og legende tilgang, hvor ejerne konstant forsøger at udfordre status quo.

Det eneste pizzeria med en sesambund

Ikke nok med at pizzariaet konstant er under udvikling.  De er også de eneste i Danmark, så vidt de selv er orienteret, der laver pizzaer med sesambund.

En helt unik pizza, hvor skorpen og pizzabunden rulles i sesam. Det giver en helt anden smagsoplevelse og en speciel sprødhed, en langt mere crispy bund.

Ligeledes er også fyldet på pizzaerne væsentligt anderledes fra andre pizzeriaer og helt unikt.

Det smager man straks, når man sætter tænderne i den varme, sprøde sesambund, som perfekt komplimenterer den unikke smag af det saftige, fintskårne New Zealandske lammekød og fuldendes med den cremede, milde og sødmefulde gorgonzola eller gedeost samt frisk rosmarin.

En af de helt store favoritter.

En anden bestseller er uden tvivl vegetarpizzaen med diverse svampesorter.

De friske portobellosvampe og østershatte udfolder en unik umamismag i munden, allerede ved første bid, og den hvide trøffelolie giver svampenuancerne det helt rigtige tvist.

Der er dog også gemt et par af de klassiske pizzaer på kortet, ”Vesterbro pizzaerne ”, som de kaldes, til dem der ønsker det. Ligeledes er der også fine muligheder for glutenallergikere med 100 procent glutenfri bunde og laktosefri ost.

Takeaway til børn

Hos ych! har de mange stamkunder, som har kendt pizzeriaet i flere år. ych! henvender sig ikke kun til de hippe, unge og smarte københavnere, som man måske skulle tro, men også til børnefamilier, og andre der gerne vil smage pizza på et helt nyt niveau.

Menuen afspejler, at også børn tilgodeses, når det kommer til takeaway af høj standard.

Til børn er det sidste nye på menuen kyllinge- eller torskenuggets. Nuggets, lavet på kyllingebryst eller frisk torsk, med smilende pomfritter og hjemmerørt remolade.

Udover den hjemmerørte remolade har du mulighed for at vælge imellem flere forskellige hjemmelavede dressinger, som basilikumscreme, pesto, chili og tomatsovs. Alt er lavet fra bunden.

Fokus på kvalitet

Helt i toppen, på Just Eats liste over lokale pizzeriaer, ligger ych! placeret med rigtig flotte gæsteanmeldelser.

En af årsagerne til dette er den høje kvalitet, som de dagligt leverer.

Hos ych! er råvarerne i fokus og økologi er et nøgleord. På hylderne hos ych! finder du også Jacob og Jakob’s økologiske kvalitetsis, og iskolde økologiske øl fra Nørrebro Bryghus.

Hvis du er blevet sulten ved tanken om de rygende varme, sprøde pizzaer, og vil give dig i kast med en, skal du være hurtig, hvis du vil have en siddeplads i pizzariaet.

Der er nemlig kun et enkelt langbord med dertilhørende bænke. Det er dog muligt at klemme et mindre selskab ind.

Ellers kan du nemt bestille din pizza på Just Eat, som bringer din varme pizza til døren.

Hvad: ych! 

Hvor: Enghave Plads 9, 1670 Vesterbro

Hvornår: Mandag – søndag kl.12-22

Hvor meget: Pizzaerne koster mellem 65kr  – 99 kr.

Del artikel

Andre læser også