Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Yellow er cool: Nørrebro har fået cocktail-café med lækker mad

Af Rasmus Kramer Schou
B.O.A. Yellow på Kapelvej 1. Foto Rasmus Kramer Schou
B.O.A. Yellow på Kapelvej 1. Foto Rasmus Kramer Schou

Muren på Assistens Kirkegård på Nørrebro er….hvilken farve?.

Flot, ét point i den store ‘kender du København’ quiz. (Den er gul).

Og hvorfor så en quiz om farven på en kirkegård?

Jo, for lige over for den kendte gravplads er åbnet en spise-cocktailbar der hedder – Yellow.

Læs også: Sådan ville MigOgKbh strø Michelin-stjernerne i København

Yellow på Kapelvej 1. Foto Rasmus Kramer Schou

Yellow var et kompromis

“Faktisk havde vi ret meget snak omkring, hvad vi skulle hedde,” forklarer den ene af de to ejere, australske Bernardo Salazar De Sousa, en super dygtig cocktailbartender, der tidligere har slået sine folder på alle topstederne i København – plus hyret til at shake cocktails til Rufus Giffords bryllup, den tidligere amerikanske ambassadør.

“Jeg stemte for Namaste,” fortæller den anden ejer, Julian . “Bernardo stemte for ‘Hail Satan’, så vi endte på et kompromis, da vi så muren ude foran, og så blev det Yellow.”

Bernardo og Julius mødte hinanden, da de var bartendere på Café Victor, og hurtigt ikke bare blev gode venner, men også havde den samme drøm om at åbne deres eget sted en dag.

Den dag er nu.

Læs også: I kort afstand fra København: Her åbner verdens største indendørs gokartbane

Yellow på Kapelvej 1. Foto Thomas de Nagy Berry

Yellow har officiel åbning fredag d. 1. marts, men har allerede åbnet dørene til det der populært kaldes en soft-opening, hvor de stille og roligt kan fintune det hele.

Adressen er Kapelvej 1. Her lå i mange år ‘Bodega’, som mange lokale i hvert fald kan huske.

De sidste par måneder har håndværkerne bygget om derinde, ryddet ud og gjort det lysere, mere åbent og flottere.

Stilen er stringent, ren og nordisk. Her er åbent hele dagen, og har et fantastisk udeområde med masser af eftermiddagssol.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Yellow på Kapelvej 1. Foto Rasmus Kramer Schou

Maden deler sig i to lejre

“Cyklussen plejer jo at være, at man spiser sundt. Så kommer man til at drikke sig fuld. Og så skal man have tømmermændsfavoritter, inden det hele gentages,” forklarer Bernardo.

Køkkenchefen er fra Portugal og gør sig umage med både smag og præsentation, så til prisen er her god value for pengene.

Kortet er skarpt skåret med fokus på kvalitet.

Her er grillet grapefrugt 15,- til morgenmad eller frokost. Rødbedesalat, en morgenbowle, æg i cocotte eller deres B.E.A. en smuk burger-inspireret fortolkning som står for Bacon, Egg, Avocado 105,-

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste burgere

B.O.A. Yellow på Kapelvej 1. Foto Rasmus Kramer Schou

Hen på aftenen kommer der snacks på bordet ligesom rigtige retter – både kolde og varme.

Det kunne friste med svampeterrin eller kalvetatar fra det kolde køkken. Varme retter kunne være ristet blæksprutte 145 ,- eller braiserede svinekæber.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Yellow på Kapelvej 1. Foto Thomas de Nagy Berry

Her er selvfølgelig Koppi-kaffe hele dagen, et område Julius går fanatisk op i.

Og så er der cocktails, som Bernardo udvikler.

Ca. halvdelen af cocktailkortet består af klassikere og halvdelen er hans egne kreationer, som til 90 ,- nok skal tiltrække cocktail-fans.

Derudover er her kombucha fra Klint & Bro, ToØl og Cloudy 9 samt et lille udvalg i vin.

Yellow har faktisk 05 licens, og der kommer altid dj på, når weekenden nærmer sig og Kapelvej 1 udvikler sig til en dejlig blanding af cocktailbar og feststed.

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Hvad: Yellow
Hvor: Kapelvej 1, Nørrebro
Hvornår: Er soft åbnet nu, officielt åbning fredag d. 1. marts

Del artikel

Andre læser også