Yndlingsfestivalen er tilbage: Kom med til Street Food om Søerne

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Street Food Festival om Søerne Fotograf: Malthe Milthers
Street Food Festival om Søerne Fotograf: Malthe Milthers

Det sprang fuldkommen i luften, da Street Food om Søerne fandt på idéen.

Det er da også noget nær genialt at kombinere de to ting, København gør allerbedst – nemlig street food og vores smukke søer.

Årets Street Food om Søerne har 60 forskellige stadeholdere at gå amok i over tre dage:

Fredag 9., lørdag 10., og søndag d. 11.august dufter gang- og cykelstierne ved Peblinge og Sortedam Dossering så vanvittig godt, at søerne bliver fyldt med mundvand.

Læs også: Pita-kunst: Københavns nye gourmet-pita er overdådig

Street Food Festival om Søerne Fotograf: Malthe Milthers

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Tastingret til 40,-
Som altid vil alle 60 forskellige street food’ere  tilbyde en tastingret til kun 40 kr., så man kan tage på en lille smagsmæssig rejse igennem de mange forskellige køkkener.

Nærmest alle verdenskøkkener er repræsenteret og hey, hvis man kommer alle tre dage, så skal man bare spise sig igennem 20 boder om dagen for at smage det hele.

Her finder man de helt nye skud på stammen, som måske er på gaden for første gang samt de mere etablerede, som bare synes, det er fedt at være på gaden for forandringens skyld.

Du kan se alle 60 stadeholdere lige her.

Læs også: MigOgKbh med Hr. Skæg: ‘Jeg hang på toppen af Vor Frelser Kirke med bukserne nede om anklerne’

Street Food Festival om Søerne Fotograf: Malthe Milthers

Gratis smagsprøver til søs med Irma

Irma er i år med på vognen for at hylde dem, der tør sætte innovativ madkultur på menuen.

Irma giver en gratis sejltur i svanerne på søen, hvor man høre om iværksætternes rejse og samtidig smage på deres innovative produkter.

Der kan ikke bookes plads, man møder blot op ved Irmas lounge til venstre for Søpavillonen – Gyldenløvesgade 24, 1369 København. Sejlturene med smagsprøver er gratis.

Læs også: Kaptajn-kitsch: Sejl havnen rundt i en brun hjørnesofa

Tre priser på spil
Street Food om Søerne har også en ambition, om at skubbe street food kulturen endnu længere – både på kvalitet og idérigdom.

Derfor uddeles der i år tre forskellige priser. : ”Årets Street Food’er” og ”Årets Særpris” og “Publikumsprisen”.

De to første bliver afgjort af en 9 personers jury med blandt andre Claus Meyer og Francis Cardenau som medlemmer.

Publikumsprisen bliver bestemt af – dig. Coop Crowdfunding sponserer publikumsprisen.

Coop Crowdfunding er skabt for at binde fødevarevirksomhederne tættere på forbrugerne.

Du bestemmer simpelthen, hvad vi skal spise i fremtiden. Man kan stemme lige her.

Læs også: Vild nyhed: København får nyt kæmpe madmarked i Boltens Gård

Hvad: Street Food om Søerne
Hvor: På gang- og cykelstierne ved Peblinge og Sortedam Dossering
Hvornår: Fredag 9. august kl. 15-21, lørdag 10. kl. 11-21, og søndag d. 11. kl. 11-19. Barene har længere åbent
Hvor meget: Gratis at deltage
Hvordan: Læs mere her

28 millioner kr.: Er det her din nye lejlighed?

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk
En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Hvis du står på på hjørnet af Esplanaden og Store Kongensgade og lægger nakken godt tilbage, så er der lige sat et ‘Til Salg’ skilt i vinduet oppe på 5. sal.

Og skulle de have 28 millioner kroner til overs, så skulle du måske booke en rundvisning.

Ellers kan du bare kigge lidt her.

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Det er Claus Borg & Partner, der har byens pt. næstdyreste lejlighed til salg.

Læs også: Dyreste lejlighed til salg nogensinde: Se Joe & Juice-stifters vilde bolig til 50 millioner

Lejligheden  ligger på Store Kongensgade 116, 5. tv og har heroppe udsigt direkte til Nyboder, Marmorkirken og op ad Store Kongensgade til Hotel d’Angleterre.

En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Køkkenet er specialbygget og har blandt andet stort integreret vinkøleskab, samt direkte udgang til den 23 kvadratmeter store terrasse med både morgen- og aftensol.

Læs også: Sat til salg for 24,9 mio. kr.: Danmarks dyreste rækkehus ligger midt i København

En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Lejligheden er 241 kvm stor og har en separat masterafdeling som er indrettet med stort soveværelse, specialdesignet walk-in samt stort eksklusivt badeværelse med bl.a. fritstående badekar, dampbad og armaturer fra Vola.

Læs også: Vild Villa: Hovedstadens dyreste hus sat til salg for 50 mio. kr.

En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Der er også en gæste-⁄teenageafdeling, som er indrettet som en selvstændig bolig med stor stue⁄soveværelse, eget køkken samt bad og toilet.

Læs også: Helt genial kombi: Kom med til øl-yoga

En af Københavns dyreste lejligheder. Foto: claus-borg.dk

Se hele lejligheden hos Claus Borg & Partner.

Efterårsbuket: Nu kan du plukke Glyptotekets blomster ganske gratis

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Blomster, blomster, blomsterbuket.
Blomster, blomster, blomsterbuket.

Snart sætter nattefrosten ind. Det betyder, at flere blomster siger tak for i år og bukker under for kulden.

Derfor skal blomsterne klippes ned af byens gartnere, så de kan lægge løg til næste års blomsterhav i byen.

Det synes Københavns Kommune faktisk er lidt synd.

For hvorfor egentlig lade ganske smukke blomster til spilde, når nu stadigvæk kan nyde dem?

Læs også: Gratis buketter: Magisk blomstermark er tilbage

Glyptotekets Have Foto: Københavns Kommune

Gartner-back-up
Derfor inviterer Københavns Kommune til af plukke en gratis buket sommerblomster i haveanlægget bag Ny Carlsberg Glyptotek – der er blandt andet Dahlia, Løvemund, Salvie og Verbena.

Der er åbent for ganske gratis blomsterplukning mandag den 14. oktober kl. 9-13.

Ikke nok med det – Københavns Kommune har faktisk sendt gartnere derud, som kan hjælpe dig og svare på spørgsmål.

Samtidig kan du benytte lejligheden til at opleve de mange skulpturer i haven som f.eks. Auguste Rodins ”Grubleren”.

Der er indgang til haven fra både Tietgensgade, Niels Brocks Gade og Ved Glyptoteket.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.

Husk:

  • Medbring en saks og noget at transportere blomsterne i
  • Du må kun plukke blomster fra de bede, der er omkranset af lave hække
  • Du må ikke træde i hækkene
  • Der kan være bier i blomsterne, så pas på
  • Ryd op efter dig selv

Hvad: Pluk blomster gratis
Hvor: Glyptoteket
Hvornår: Mandag den 14. oktober kl. 9-13
Hvor meget: Gratis

Søndagsshopping: Køb de kendtes klæder på luksus-loppemarked i København

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Pxhere
Foto: Pxhere

Du kender dem fra tv og sociale medier, hvor de altid fremstår knivskarpt i lækkert designertøj og dyre sko.

Når det kommer til mode, er influencers en inspiration for mange, og hvis du er en af dem, der har drømt om at have klædeskab som en kendis, er det nu, du skal slå til.

Online-markedet Trendsales har bedt 25 influencers om at rydde ud i garderoberne og sælge ud af sko, tøj og accessories til spirende fashionistaer, så nu har du chancen for at få fingre i lækkert vintage- og genbrugsguld til gode penge.

Læs også: Første butik i Danmark: Japansk design-favorit åbner midt i København

Kendte kvinder på stribe

Luksus-loppemarkedet finder sted på adressen Store Kannikestræde 19 i Indre By søndag 13. oktober klokken 10 til 15.

Her står kendisser som blandt andre Christiane Schaumburg-Müller, Mathilde Gøhler, Carla Mickelborg, Irina Olsen og Mette Marie Lei Lange klar med borde og stativer fulde af sager, som du kan købe.

Du kan se alle de influencers, der deltager, på Facebook.

For at få adgang til de kendte kvinders loppeguld skal du betale entré i døren eller sikre dig en billet i forsalg.

Prisen er 50 kroner, hvis du ankommer mellem klokken 10 og 12, og herefter skal du af med 30 kroner for at komme ind.

Find din billet på billetto.dk.

Hvad: Trendsales Special Edition Market
Hvor: Store Kannikestræde 19, København K
Hvornår: Søndag 13. oktober kl. 10-15

Læs også: Franske fristelser: København har fået sin første eclair-butik