Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kæmpe nyhed: YouTube-stjerne og restauratør Jacob Jørgsholm åbner ny restaurant

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Nu kan alle madentusiaster glæde sig til en ny og større udgave af den populære og oprørske restaurantoplevelse, Feed Bistro, på Nørrebro.

Restauratør og YouTube-stjerne, Jacob Jørgsholm, rykker nemlig teltpælene op.

Han åbner på en ny og meget central adresse i København fredag d. 22. oktober, og der er allerede ved at være rift om pladserne.

Foto PR

Feed Bistro flytter

Følger du med på Jacob Jørgsholms YouTube-kanal, så har du måske allerede hørt nyhederne.

”Der er sket noget meget vemodigt for os. Vi har simpelthen valgt at lukke Feed Bistro på Nørrebro.”

Sådan starter én af Jacob Jørgholms seneste videoer på hans YouTube-kanal.

Men heldigvis fik de tæt på 50.000 subscribers en god nyhed lige bagefter:

”Vi lukker for at flytte lokation, så vi har nogle større, flottere og nyere lokaler, som ligger meget bedre i indre by”.

Efter at have serveret mad for hobevis af nysgerrige og madglade tilhængere i 6,5 år, er Feed Bistro nemlig vokset ud af sine lokaler på Fælledvej på Nørrebro.

Og det er selv efter, at restauranten for nogle år tilbage fik en ordentlig overhaling og blev udvidet til dobbelt størrelse.

Den nye restaurant får adressen Vesterbrogade 1p, som er en del af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, så meget mere centralt findes det formentlig ikke.

Feed Bistro på Nørrebro. Foto PR

Nyt samarbejde med erfarne restauratører

Den nye Feed Bistro åbner som et partnerskab imellem Jacob Jørgsholm og koncernen DiningSix, der bl.a. står bag de populære restaurantkoncepter KöD, Basso og Keyser Social.

“Feed Bistro er mit hjertebarn og et livsværk, jeg elsker at udvikle på hver eneste dag.

Jeg har tidligere gået med tanken om at åbne flere restauranter, men noget af det vigtigste for mig er at være tæt på mine gæster.

Så i stedet for at åbne flere, så greb jeg muligheden for at åbne én stor udgave af Feed Bistro sammen med DiningSix,” fortæller Jacob Jørgsholm.

For Jacob Jørgsholm startede madeventyret allerede som 15-årig, og med 10+ års erfaring i at drive cateringvirksomhed og restaurant kender han alle hjørner og afkroge af restaurationsbranchen som sin egen bukselomme.

Og selvom det har været en rejse og læring, han ikke ville være foruden, så glæder Jacob Jørgsholm sig til at kunne bruge endnu mere tid på dét, han brænder allermest for:

“Ét af mine helt store ønsker har været at kunne lægge nogle af alle de administrative hatte på hylden og i stedet fokusere på dét, jeg er bedst til og synes er sjovest, nemlig at udvikle vores madprofil og stå i køkkenet.

Det kan jeg nu.

DiningSix har styr på det, og jeg er på ingen måder nervøs for at overlade nogle af alle mine hatte til dem,” fortæller Jacob Jørgsholm.

Hos DiningSix har man ligeledes høje forventninger til det nye samarbejde.

“Vi har fulgt Jacob på sidelinjen de seneste par år og er vildt imponerede over dét, han og hans team har formået at bygge op.

Derfor er vi også enormt stolte af partnerskabet og vi tårnhøje forventninger til samarbejdet – vi kan uden tvivl lære meget at hinanden,” fortæller Morten P. Ortwed, Direktør & Partner i DiningSix.

Foto PR

Mere tid til YouTube

Udover flere timer ved kødgryderne, så frigiver partnerskabet også noget mere tid for Jacob at pleje sit madunivers på YouTube i.

Således kan hans mange tilhængere nu glæde sig til endnu flere madvideoer.

Madvideoer, der fremover vil blive optaget i det nybyggede mini TV-køkken, som der bliver en integreret del af de nye Feed Bistro-lokaler.

På trods af den nye, mondæne adresse på starten af Vesterbrogade, så lover Jacob Jørgsholm, at restauranten bibeholder den intime bistrooplevelse, som navnet antyder.

”Vi er stadig den samme ”hårde kerne” som før – nu har vi bare fået endnu flere fede personligheder på teamet, og sammen skal vi nok skabe den samme Feed-oplevelse som gæsterne er vant til.

Og så glæder jeg mig bare sindssygt meget til at have plads til endnu flere gæster – også dem, der spontant dumper forbi,” afslutter Jacob Jørgsholm.

Feed Bistro åbner i nye, større lokaler på Vesterbrogade 1p og har første åbningsdag 22. oktober.

Book dit bord på den nye Feed Bistro lige her.

Del artikel

Andre læser også