Smuk tagterrasse, sjove events og effektivt workspace: Zoku er åbnet i København


Der sker mange nye, spændende ting i København i øjeblikket.
Èn af de ting som du helt sikkert skal skrive bag øret er Zoku Copenhagen, der næsten lige er åbnet i starten af Amager.
De har nemlig åbnet deres første lokation udenfor Amsterdam, og det er enden på hotelværelset, som du kender det.
Zoku rummer nemlig både muligheden for overnatning, en arbejdsplads i løbet af dagen og et sted at hænge ud om aftenen – og en helt magisk tagterrasse.

Kan bruges gennem hele dagen
Zoku drømmer om at skabe sin helt egen kategori inden for hotelbranchen.
De vil nemlig gerne være et sted, hvor du kan mødes og arbejde både alene og med dine kollegaer eller blot hænge ud efter arbejde.
Bliver det sent så kan du naturligvis også overnatte ligesom hotellet også er åbent for ’normale’ hotelgæster.
Zoku gør derfor også virkelig meget ud af deres omgivelser, som er indrettet i små hyggelige arbejdsområder, sofagrupper, spilrum, café og bar for eksempel.
“Vi ønsker at vokse internationalt, hjælpe med at bygge morgendagens byer og skubbe verden fremad ved at udvikle og operere multianvendelige bygninger skabt ud fra vores målgruppe.
Det har vi gjort siden lanceringen af Zoku, og også blevet bekræftet i under den aktuelle pandemi,” fortæller Marc Jongerius, Co- founder og Managing Director hos Zoku.
I caféen serveres der morgenmad i hverdagene og en lækker brunch med blandt andet Eggs Benedict og vafler i weekenden.
Frokosten sørger de også for, som både er sund, delevenlig og skiftes løbende.
Tirsdag-lørdag er der gang i aftenrestauranten, og torsdag-fredag bliver der fyret op for cocktailbaren.
Driksene kan selvfølgelig nydes inde i de hyggelige sofaområder, men også på deres virkelig fine tagterrasse.
Den er nemlig så fint indrettet med masser af blomster, planter og mange, gode siddepladser.
Hver anden lørdag er der livemusik på tagterrassen, så der er altså masser af gode grunde til at kigge ud forbi Zoku på Amager Fælledvej.

Mange events for de lokale
Zoku vil gerne være et sted, hvor alle kan mødes i løbet af dagen, men de gør også meget for deres lokalmiljø.
Hver tirsdag holder de Community-middag, hvor både gæster og deres workspace-medlemmer kan mødes, socialisere og evt. tale om arbejde, udfordringer eller andet.
Nogle gange vil der være en gæst, som kommer og fortæller om et relevant eller aktuelt emne.
Der arbejdes løbende på flere sjove events som pizza night, kitchen take over og lignende.

Du kan se alle kommende events lige her.
Allerede på søndag er der Yoga ’N Brunch, hvor du starter med 60 minutters yoga efterfulgt af en lækker brunch.
Hvad: Zoku er åbnet på Amager
Hvor: Amagerfælledvej 108, 2300 København S. Zoku har også lokationer i Amsterdam og i Wien
Hvor meget: Én overnatning for omkring 800 kr. pr. person
Hvordan: Læs mere om alle de spændende events hos Zoku her