Børneforestilling: Det er slet ikke som man tror
Oplev en musikalsk fortælling om pigen Mulle, hvis forældre pludselig en dag bliver ramt af depression og skrøbelige følelser. Noget helt grundlæggende må laves om, for at de kan komme videre.
Den store far var en fantastisk far. Han var en klippe. En favn man kunne hoppe ind i. Alt, hvad han oplevede, blev til noget fantastisk. Selv problemer var fulde af muligheder, og altid sagde han: “Det er slet ikke som man tror… “.
Lige indtil den dag han forsvandt. Han gik ind i sig selv, og derinde gik han vist en lang, lang tur. Han havde lavet en fejl på sit arbejde. En meget stor fejl. Alt kollapsede. Den Glade Mor sagde, han havde fået en depression. Selv sagde han næsten ingenting, kun nogle gange brummede han: “Det er slet ikke som man tror.” Når en forælder bliver syg, og depression lægger et låg på en families normale tilstand, så ændres rollerne, og noget nyt bliver til.
PRAKTISK INFO
Spilleperiode: 2. – 6. april
Aldersgruppe: Fra 9 år
Varighed: 45 min.