Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shopping i København  

Er du vild med shopping, så er København lige en by for dig! Mulighederne er uendelige og hvad end du er til luksus designerbrands, highstreet mode, unikke genbrugsfund eller trendy specialbutikker, så kan du finde det hele indenfor byens grænser. 

Her har vi samlet vores artikler om shopping i hovedstaden. Vi hjælper dig med at danne et overblik over Københavns mange skønne butikker, så du ikke går glip af noget, næste gang du besøger byen. 

Strøget – Danmarks mest populære shoppegade 

Man kan næsten ikke sige shopping i København uden også at sige Strøget. I Indre København finder du landets nok mest kendte gågade ‘Strøget’. Det populære område strækker sig over fem mindre gader og byder på alt fra highstreet butikker såsom H&M og Zara til dyre designerbutikker med lækre tasker og sko, men også en masse mindre selvstændige specialbutikker, hvor du kan gøre dig unikke og anderledes køb. 

Foruden de mange butikker, byder Strøget også både på Magasin Du Nord og Illum. Her kan din shopping foregå indendørs og du finder alt fra dame- og herremode i lækker kvalitet til boligtilbehør og makeup-afdelinger i verdensklasse. Når shoppingen kræver en frokostpause kan du passende holde den på toppen af Illum, hvor Illum Rooftop byder på alt fra pizza til fiskerestaurant, kaffebar og sund cafémad. 

Bevæger du dig ned af Strøgets mange sidegader vil du finde en mere afslappet atmosfære, små hyggelige butikker og gamle historiske huse i alverdens smukke farver. Fortovscaféer og kaffebarer er der heller ikke sparet på, så her ville det også være oplagt at gøre et lille pitstop, når shoppingen kræver en pause og opfyldning på energien.  

Strøget emmer af liv og glade dage og er du til storbyræs og mange mennesker vil du med garanti elske området. Vil du derimod gerne slippe for turismen i midtbyen, er der heldigvis også en masse andre muligheder for shopping i Kbh. 

Alt fra second hand til luksusbutikker 

Bevæger du dig lidt væk fra Indre By vil du opdage, at resten af Københavns bydele har rigtigt meget at byde på på shoppingfronten. Nørrebro er afslappet og cool – i Elmegade og Jægersborggade finder du hyggelige butikker og en masse skønne restauranter. 

Lidt mere mondænt er området omkring Gammel Kongevej. Butikkerne på Frederiksberg tæller blandt andet lækre deli’s, små trendy butikker med specialvarer og designertøj og autentiske delikatesseforretninger.

Er du vild med unikke vintagefund, retro møbler og generelt bare ting, som andre ikke også har, så skal du besøge nogle af de mange unikke genbrugsbutikker i København. Mange af disse har fokus på klassisk dansk design og hvilke genbrugstrends, der er oppe lige i tiden. Der findes et væld af second hand butikker, så du kan både finde billige vintagefund og en masse skønne second hand designervarer! 

København byder på landets bedste shopping centre 

Der er også masser af muligheder for dig, der gerne vil have, at shoppingen foregår indendørs. I København finder du nogle af de bedste danske shoppingcentre og uanset hvilken københavns bydel du befinder dig, er der med garanti et shoppingcenter lige i nærheden: 

På Amager finder du Fields – det største shoppingcenter i København, mellem Vesterbro og centrum finder du Fisketorvet, Spinderiet i Valby, Frederiksberg byder på – som navnet indikerer – Frederiksberg Centret og bevæger du dig lidt længere væk er Rødovre Centrum også blevet et af landets allermest populære shoppingcentre. 

Hovedstadsområdet bugner altså af store shoppingcentre og her kan du shoppe uden at skulle bekymre dig om vejrforhold og et rend af turister. Mange af centrene er også mere børnevenlige og du har butikkerne samlet under samme tag og indenfor en overskuelig gå afstand.