Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. november 2023
Kl. 20.00 - 22.00

Det kritikerroste band Halestorm kommer til Store VEGA

Den amerikanske hård rock-kvartet, med den karismatiske forsanger og guitarist Lzzy Hale i front, står med deres metalliske og skarptskårne lyd bag en af de mest succesfulde grupper indenfor hård rock og metalgenren. Sammen har de delt scenen med nogle af de største og mest populære navne, senest som support for Alter Bridge på deres Pawns & Kings Tour 2022. I 2013 vandt bandet en Grammy for bedste Hard Rock/Metal Performance, for singlen ”Love Bites (So Do I)” (2012), foran navne som Anthrax og Megadeth, og i 2019 blev de kåret som ”Rock Artist of the Decade” af det amerikanske musikmagasin Loudwire.

Halestorm blev dannet af søskendeparret Elizabeth ”Lzzy” Hale og Arejay Hale i 1997 i New York, Pennsylvinia med Lzzy som forsanger og guitarist og Arejay på trommer. Deres far Roger Hale var bassist i bandet, og spillede med til deres første professionelle koncert i 1998. I 1999 udgav de deres første EP ”(Don’t Mess with The) Time Man”, og siden da har bandet bestået af Lzzy på vokaler og guitar, Arejay på trommer, Joe Hottinger på guitar og Josh Smith på bas. De har udgivet fem album, senest i Covid-epidemiens skygge, med albummet ”Back from the Dead” i 2022, hvoraf singlen af samme navn blev deres sjette single til at nå nr. 1 på Active Rock-hitlisterne.

Udover koncerten i STORE VEGA 10. november, optræder Halestorm også på COPENHELL 15. juni i år, og vi kan derfor se frem til at opleve bandets enorme rockhymner, højenergiske vers og fantastiske vokalpræsentationer af flere omgange.

 

Finder sted: Store Vega