MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

22. april 2023
Kl. 17.00 - 18.30

Jeg saa engang et Billede af det Evige Grundtvig – ved Thure Lindhardt

Grundtvig fortalt og fortolket af Thure Lindhardt.

En blanding af oplæsning, foredrag, og skuespil. I 2022 er det 150 år siden Danmarks store digter, præst, fritænker, politiker og folketænker, N.F.S. Grundtvig døde. Næsten 90 år nåede den største af vores kulturformidlere at blive, og i størstedelen af hans liv kæmpede han for danskernes åndsliv, folkeliv og ligeværdighed.

Grundtvig er en ener i dansk historie. Hans kamp for oplysning, for kvinder, for højskoler, Gud og Nordens mytologi er uden sidestykke, og hans tanker rækker langt ud over Danmarks grænser, til borgerrettighedskampene i USA, og er stadig i dag en af årsagerne til, at vores frisind og samfund er beundret i store dele af verden.

Vi kender ham alle, hans salmer og sange synges hver dag året rundt på skoler, højskoler, i kirker, til fester, i foreninger og til højtider og årstider. Når solen i al sin glans nu stråler, skovene falmer, når barnet fødes i Betlehem, når det er yndigt at følges ad og når vi siger verden ret farvel. Skuespiller Thure Lindhardt vil guide jer gennem Grundtvig – gennem fortællinger om ham, hans liv, hans inspiration, hans kvinder, helte, og ikke mindst gennem hans egne ord. Thure vil
fortolke hans salmer, digte, dagbøger og krydre det med betragtninger om manden og ikke mindst: Hans ord og ånd!

 

Finder sted: København Ø