Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

25. november 2021
Kl. 18.00 - 20.30

Når hverdagen er vores stærkeste våben

Bliv hverdagsaktivist!

Klimakrise, co2-udledning og skovbrande i Sydeuropa. Der er nok at bekymre sig om! Hvordan agere i de mange katastrofer, der tikker ind hver eneste dag? Bliv hverdagsaktivist!Vi har inviteret foredragsholder, klimaaktivist, journalist, digital formidler, forfatter, hus- og haveejer Signe Wenneberg, og partner i virksomheden Green Behaviour Daniel Flendt Dreesen til en samtale om forandringsparathed, adfærdsmønstre og ikke mindst hverdagsaktivisme. Kom og bliv inspireret til et liv med små forandringer, der gør en store forskel!

Den sidste torsdag i hver måned inviteres du til en aften med både fordybelse og nydelse. Ane Cortzen er vært for en samtale om kunst, arkitektur, by og kultur. Før og efter samtalen kan du tage en tur igennem vores udstillinger, som er åbne til kl. 21. Her kan du få en snak med en af vores udstillingsværter. Bliver du sulten, er DAC café åben og serverer torsdagsmenu.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget

Vi sætter scenen for hverdagsaktivismens mange ansigter. I samtalen zoomer Ane Cortzen ind på Signe Wenneberg og Daniel Flendt Dreesens mangeårige arbejde med, hvordan vi hver især har mulighed for at gøre en forskel i kampen for klimaet.

Signe Wenneberg fortæller om sine mange projekter, der alle peger i samme retning: At skære det unødvendige væk og finde ind til kernen til et bæredygtigt liv. Signes livsstil har mange tilhængere, som aktivt følger med i hverdagen på diverse sociale medier. Fra årets gang i haven, til køb af hus på Lolland.

Grøn omstilling handler i høj grad om mennesker, følelser og vaner. Med en kandidatgrad i filosofi og idéhistorie har Daniel etableret sig som konsulent, og coacher virksomheder i adfærdsdesign og grønne løsninger. Daniel er bl.a. aktiv i den nye Tomorrow Festival, som for nylig for første gang samlede tusindvis af gæster til bæredygtig festival.