PIANO DAYS CPH 2022
NATHAN SHUBERT / ULRIK VESTI / BEATRIZ GIJON
Med inspiration fra pianister som Nils Frahm og Erik Satie, samt egne fieldrecordings lavet på rejser tværs igennem Nord Amerika og Europa, laver den canadiske pianist/komponist Nathan Shubert engageret og indfølt moderne klassisk, der blander en tilbageholdt fysikalitet med et ekseptionelt øre for skønhed. Shubert er en populær live- og studiemusiker. Hans egne værker bygger ligeså ofte på et rums atmosfære eller klaveret mekanik – pedalens lyd, hamrenes klakken – som på harmonisk opfindsomhed og interessant formgivning. Nathan Shuberts kompositioner er på samme tid dybt personlige og forståelige for enhver. De indeholder en enorm fremdrift og poesi som samtidig er meget subtilt udtrykt.