SALSA JAM Festival
Kom med til salsa-dansefestival med koncert, danseshows, rumba workshop og cubansk middag!
I samarbejde med ildsjæle fra det Københavnske salsamiljø udvider vi på denne påskelørdag SALSA JAM til en regulær festival med koncert, danseshows, rumba workshop og cubansk middag – som en hyldest til cubansk musik og dans og ikke mindst salsamiljøet i København. Som noget nyt har vi inviteret ikke færre end 6 Københavnske salsaskoler til at komme og give danseshows før aftenens koncert. I pausen er er der rumbashow og salsa animation med Maria & Maykel.
Kom og vær med!
PROGRAM:
17.30 rumba workshop i koncertsalen (60 min.) NB! tilmelding kræves
18.30 Fællesspisning med live musik! Vi spiser lækker cubansk mad i Bryggens Spisehus, mens son-trioen Coffee with milk spiller traditionel cubansk musik.
19.00 dørene til koncertsalen åbner
20.00 danseshows fra 3 københavnske salsaskoler (konferencier: Montse)
20.20 salsatek
20.40 danseshows fra 3 københavnske salsaskoler (konferencier: Montse)
21.10 salsatek
21.30 Yemi Valdés & The Real Cuban Sound (1. sæt)
22.30 rumba-show, salsa animation og salsatek
23.00 Yemi Valdés & The Real Cuban Sound (2. sæt)
24.00 salsatek
01.30 tak for denne gang
De faste DJ’s Sergio Bedoya og Jacob Speake spiller old-school salsa, timba samt lidt bachata og merengue. Vi har desuden inviteret Joaquim Aoues, Københavns flittigste salsaarrangør, som gæste-DJ.
Yemi Valdés & The Real Cuban Sound
Yemi Valdés har samlet en konstellation af topmusikere, bandledere og ”soneros” fra Danmark under navnet “The Real Cuban Sound”. Medlemmerne af bandet er anerkendte vokalister og fremragende og musikere, der gør bandet til måske den bedste eksponent for traditionel cubansk musik i Danmark i øjeblikket. Den musikalske leder af “The Real Cuban Sound” er Tony Moreaux, en fremragende cubansk multi-percussionist, der har spillet med mange salsaorkestre såsom Afro-Cuban All Stars, Carlos Manuel y su Clan og Tito Nieves.
Line-up: Yemi Valdés (sanger) / Beni Henry (sanger) / Ernesto Manuitt (sanger) / Lisandro Bienes (sanger/guitar) / Yasser Pino (bas) / Elvio Bravo (tres) / Peter Ehler (congas) / Tony Moreaux (perkussion/musikalsk leder) / Jakob Johansen (trombone) / Yuliesky Gonzales (trompet)
Rumba workshop
I denne time gennemgås el guaguanco, den mest almindelige af de tre slags cubanske rumba-former, hvor mand og kvinde har hver sin specifikke dansende rolle. Der lægges op til en sjov time med flydende og god energi, og niveauet er åbent.
Det anbefales at tilmelde sig på forhånd (kombineret koncert + workshop-billet) da deltagerantallet er sat til max. 40 deltagere.