Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

31. marts 2023
Kl. 19.30 - 21.30

Amagerbro Jazz // Morten Schantz Trio

Kom med rundt i eventyrlige afkroge af verden

Morten Schantz har siden sit gennembrud med JazzKamikaze høstet stor international anerkendelse, både for sine soloprojekter og med sin faste trio igennem 15 år. Med to af dansk jazz’ fineste musikere, Janus Templeton på trommer og Morten Ankarfeldt på kontrabas, har Schantz har været i stand til at udvikle en helt særegen lyd.

Fjerne himmelstrøg i øregangene

Trioen udgav sidste år albummet “Passenger”, der emmer af Schantz’ kompositoriske evne til at sammensmelte forskellige genrer. Det er musik, som har mange lag at dykke ned i, men med en umiddelbarhed, som inviterer lytteren med ved første møde. Koncertoplevelsen med trioen er som at være passager rundt i eventyrlige afkroge af verden, hvor trioen leder dig igennem bjerglandskaber i Himalaya, over fjerne himmelstrøg i Stillehavet til hemmelige kyster.

Trioen har tidligere udgivet albums, der har kastet DMA Jazz-nomineringer af sig og i 2011 udgav trioen debut-albummet ”Conveyance”, der satte trioen på landkortet med deres cross-over mellem jazz, klassisk og popmusik.

 

Finder sted: Amager / Kvarterhuset