Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. marts 2024
Kl. 10.00 - søn Kl. 18.00

Changing Our Footprint

Hvordan lykkes vi med at skabe en bæredygtig omstilling af arkitekturen? Gå på opdagelse i fremtidens materialer og metoder, der kan være med til at bane vejen for et byggeri på planetens præmisser.

 

Det byggede miljø står i dag for næsten 40% af verdens årlige CO2-udledning. Hvis det byggede miljø skal tage sit ansvar alvorligt, kræver det et skift i perspektivet, så der bygges på klodens præmisser i stedet for menneskets.

Det perspektivskift har Henning Larsen i stigende grad arbejdet med gennem de sidste mange år. Det kan tydeligt ses på måden, arkitekterne designer på. Et godt eksempel er Moesgaard Museum, som stod færdigt for netop ti år siden. Med sin generøse arkitektur og dobbelte funktion som et indendørs og udendørs samlingspunkt, er det et projekt, Henning Larsen stadig den dag i dag er meget stolte over. Men det er også en måde at bygge på, som man aldrig ville gentage i dag. Bygningen består nemlig af 9.500 kubikmeter beton og efterlader et forbløffende CO2-aftryk på 2.850 tons. Projektet blev endda præmieret for sin brug af beton.

I dag designes en stor del af Henning Larsens projekter af biogene materialer, og tegnestuen har samlet set næsten 400.000 kvadratmeter træbyggeri på vej i Europa alene.