Distortion 2023
Så skal vi igen feste i de københavnske gader
Distortion vender nemlig retur i 2023 og det er derudover deres 25 års jubilæumsår. Festivalen vil blive afholdt 31. maj til 4. juni 2023. Se allerede nu nogle af årets kunstnere
Festivalstifter Thomas Fleurquin om de annoncerede navne
“Charlotte de Witte er verdens førende techno navn, som vi har fulgt i mange år, og som endelig endelig kommer tilbage til Distortion efter flere coronaaflysninger. Æren er mindst lige så stor ved at kunne præsentere Moodymann, nok den mest anerkendte Disc Jockey blandt alverdens Disc Jockeys. Moodyman navigerer mellem experimenterende disco og minimal techno og er fuldstændig legendarisk!
Monolink er også et navn, som har vokset sig gigantisk, siden vi præsenterede ham i 2016 – det bliver en festlig gensyn.
Så har vi også alle de nye stjerneskud som Trym, 9×9, Beige, Anna som jeg glæder mig meget til, samt danske Courtesy.
Honey Dijon fortjener også at blive nævnt – hun spiller mere klassisk Chicago inspireret disco-house, og hun er jo blevet et kæmpe modeikon, som verdens største transkønnede DJ, så det bliver fantastisk at opleve den stemning, hun vil skabe”.
Festivalen fortsætter sin nye strategi fra 2022.
“Distortion 2022 var en relancering af byfesten med en ny festivalstrategi: alle de vilde fest-elementer kom ud af de åbne gader og ind i festival-agtige musikzoner. Nu har vi fået godkendt fortsættelse af dette format, som skal cementere Distortion som Københavns byfest. Vi er meget taknemmelige for, at publikum har taget Distortions nye form til sig allerede det første år. Vi opnåede et stemningsskift, som vi troede ville have taget flere år at gennemføre”, siger Thomas Fleurquin, Distortions stifter.
Så få fat i alle musik glade venner, veninder, kollegaer og køb jeres billet og så ses vi til en fantastisk fest i 2023