MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

28. maj 2024
Kl. 20.00 - 22.00

Julie Byrne (US)

DEN AMERIKANSKE SINGER/SONGWRITER JULIE BYRNE GIVER KONCERT PÅ BREMEN TEATER.

 

Fra Buffalo, New York, imponerede Julie Byrne internationalt i 2017, da hun udgav albummet ‘Not Even Happiness’, der modtog topkarakterer fra medier som Pitchfork, The Guardian og Consequence of Sound. Herhjemme modtog udgivelsen også stor ros fra blandt andre Soundvenue og Politiken, mens hun samme år spillede en komplet udsolgt koncert på Jazzhouse.

“Julie Byrne bryder gennem lydmuren til et forhåbentligt stort og hungrende publikum af eftertænksomme lyttere med sit andet album, der er båret af en vokal, der er nærmest konfronterende i sit nærvær, men som samtidig synes lige så gammel, vis og uforfængelig som tiden selv.” – Soundvenue: 5 stjerner ‘Not Even Happiness’

Musikalsk excellerer Julie Byrne i at skrive kompositioner, som bevæger sig mellem smukke guitarmelodier og ambient med Byrnes knugende vokal i front. Hun trækker tråde til de store sangskriver-forbilleder som Nick Drake, Joni Mitchell og Leonard Cohen, samtidig med at hun skriver sig ind i en moderne folktradition blandt navne som Cat Power, Angel Olsen og Sharon Van Etten.

Den 28. maj vender den amerikanske singer/songwriter tilbage til Danmark i kølvandet på sit lige så anmelderroste tredje album ‘The Greater Wings’ fra sidste sommer, som Pitchfork hyldede med karakteren 8.5/10.

“Julie Byrne er en sanger-sangskriver af den gamle skole, men lyder alligevel absolut nutidig i såvel lyd som tematik. Let som en brise, men skarp som en diamant.” – Politiken: 5 hjerter, ‘The Greater Wings’

 

Finder sted: Bremen Teater