Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. december 2023
Kl. 18.00 - 19.00

Efter fremtiden kommer fortiden

Forfatterarrangement med Jokum Rohde om 2023s mest ustyrlige roman ”Vinterufo”

 

Jokum Rohdes kaotiske, lurvede og melankolske sci-fi-roman »Vinterufo« er en fascinerende og underholdende fortælling om et fortidens kosmiske København, der er hærget af rumkrig, revolution, mord, hemmelige agenter og en exoplanetarisk sexindustri! Vinterufo foregår blandt andet i 80ernes Nørrebromiljø af venstrefløjs-aktivister – bortset fra at deres Nørrebro måske er en venutiansk replika af det rigtige København og deres mission ikke er rød revolution men interplanetarisk frihedskamp.

Den 6. december kan du møde forfatteren på Nørrebro, hvor han bliver interviewet af bibliotekar Ulf Holm Larsen og Caroline Enghoff, som gav Vinterufo 5 stjerner i Berlingske Tidende. Rejs med til en verden hvor zeppelinere drysser sne ud over de messende Uranus-kultister på Nørrebros tage, mens dunkle organisationer som Sort Dværg og Rød Mars i smug fremmer eller saboterer den venutianske kolonisering af København.

Arrangementet vil foregå i en til lejligheden særlig indrettet scenografi og efter interviewet vil der være plads til spørgsmål. Vi håber også at fremmødte vil dele eventuelle egne oplevelser med besøg fra rummet.

Det vil være muligt at købe drikkevarer i cafeen.

Arrangementet er gratis – bare duk op.

 

Finder sted: Biblioteket / Nørrebro