Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Foredrag med Anja Ringgren Lovén

16. maj 2023
Kl. 19:00 - 21:00
Hope2AnjaRinggren222x222

Foredrag med en af verdens mest inspirerende personer.

Scandic Spectrum er meget stolte over at kunne præsentere Anja Ringgren Lovén.

Anja behøver for mange ikke den store introduktion, da hun er både lands- og verdenskendt for sit store arbejde med at hjælpe Afrikas heksebørn.

”Følg dit hjerte og sats alt for én sag”. Det var dette mod og viljen, som drev Anja Ringgren Lovén til at vinke farvel til de trygge rammer i Danmark og drage til Nigeria for at hjælpe Afrikas heksebørn.

Scandic Spectrum ønsker at støtte en vigtig sag, og vi åbner derfor dørene tirsdag den 16. Maj 2023 kl. 19.00 for alle som ønsker at møde Anja og høre hendes inspirerende historie om en sag hun har satset alt for, og som i dag har givet mange efterladte børn et hjem og en familie. Det er en modig fortælling om en kvinde, kåret som verdens mest inspirerende person, som hver eneste dag arbejder hårdt på at bekæmpe overtroen og hjælpe de såkaldte heksebørn.

I 2012 stiftede Anja Ringgren Lovén nødorganisationen ”Land of Hope”, som siden starten har dedikeret sig til at støtte børn i Nigeria, som er blevet udstødt grundet en udbredt overtro der stempler dem som ’heksebørn’ der er skyld i de ulykker der rammer familier og det lokale samfund. Som resultat bliver disse børn udstødt og udsat for vold, tortur og underernæring.

Kom forbi og lyt til Anjas enestående og gribende historie, på det nye hotel, Scandic Spectrum, som ligger blot et stenkast fra hovedbanegården, og er det perfekte sted til et helt særligt og ufatteligt vigtigt foredrag. Hele billetindtægten går (med undtagelse af gebyret på kr. 20,-) UBESKÅRET direkte til Anja og ”Land of Hope”.

Så kom forbi og støt en vigtig sag, og vær med når Scandic Spectrum åbner dørene for årets første velgørenhedsarrangement.

 

Finder sted: København V

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.