Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

kinesisk kalligrafikunst Udstilling

25. september 2021
Kl. 14:00 - tirs Kl. 21:00

I Kina betragtes kalligrafi – en meget stiliseret og kunstnerisk skrivning af kinesiske tegn – som en kunstart i sig selv. Særlig flot kalligrafi bliver beundret og udstillet på museer. Den kinesiske kunstner Li Zhiwei (f. 1955) maler ind i denne kinesiske tradition, når han lader den kinesiske kalligrafi tale med fuglene, blomsterne eller vandet på sine malerier.

Li Zhiweis kunst afspejler et liv i en anden verden, end de fleste herhjemme kender til. Alligevel er der både en ro og en kreativ leg, som mange danskere enten vil genkende eller længes efter i hans værker.

Fernisering med kinesisk musik
Ved ferniseringen i Helligåndskirken lørdag den 25. september kl. 14.00 vil verdensmusikerne Betty og Peter Arendt og deres søn Skjold Andreas Arendt synge og spille flere kinesiske sange. Alle sangteksterne er fra Kinas guldalder under det såkaldte Tang-dynasti (618-905), men musikken er ganske ny.

Den unge kinesiske musiker og komponist Zhang Yu har til netop denne lejlighed lavet nye melodier til disse gamle digte, der er kendte af næsten alle voksne kinesere. Den danske sangskriver Arne Andreasen har gendigtet de kinesiske vers, så de nu både kan synges på mandarin og dansk.

Skjold Arendt, der har besøgt Li Zhiweis hjem i Kina, vil give en kort introduktion til både Zhiweis kunst og til sangene.

 

Finder sted: Indre By

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.