Ledelsesparadokser – Copenhagen Coaching Center

På dette arrangement vil Rikke i samtale med Andreas Bering undersøge, hvad paradokserne bringer med sig for lederen og for organisationen. Hvordan bliver paradokserne en del af arbejdslivet? Hvordan former paradokserne os? Hvilke muligheder bringer de måske med sig?
Rikke har i en årrække praktiseret, forsket i og undervist i ledelse og kommunikation. Rikkes forskning er praksisnær, og hun er oftest engageret i projekter, hvor dilemmaer og paradokser er flyttet ind i ledelse. Det gælder fx ledelse og kommunikation i globale virksomheder, hvor der skal koordineres og innoveres på tværs af store afstande i tid og rum. Det gælder i tværfagligt samarbejde, bæredygtig omstilling eller basale grundspændinger i ledelse mellem fx drift og udvikling, tillid og kontrol, udvikling og stabilitet.