Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

21. november 2022
Kl. 10.00 - lør Kl. 18.00

LEE MILLER – Fotograf. Ikon. Surrealist.

Elizabeth “Lee” Miller (1907-1977) var både som fotograf og som person normbrydende og levede et aldeles usædvanligt liv

Fotografen, modellen, forretningskvinden, gourmetkokken, forfatteren og krigskorrespondenten Lee Miller var en normbrydende kunstner og kvinde af sin tid.

Hun levede et intenst liv i en verden i rygende forandring, og hun fangede den i sine fotografier: krigsreportager fra 2. Verdenskrig og surrealistiske kompositioner med blandt andet den foranderlige kvinderolle som tema. Med et enormt mod engagerede Miller sig i et væld af projekter, men mest af alt var hun en blændende god fotograf.

Lee Miller er en af de mest fascinerende og gådefulde fotografer i det 20. århundrede. Hendes fotografier, tekster og breve vidner om et menneske, der udfordrede konventioner omkring det at være kvinde og kunstner. Hun var humoristisk, utålmodig, drevet af egne behov, men også dybt engageret i sin samtid.

Storslået præsentation af Lee Millers værk

I udstillingen LEE MILLER – Fotograf. Ikon. Surrealistfortæller Det Kgl. Bibliotek den vilde historie om Lee Millers liv og værk gennem 100 fotografier fra perioden 1929-1964 samt et væld af breve, dokumenter og magasiner, som ikke tidligere har været vist i Danmark.

Udstillingen viser bredden i Millers værk: portræt- og modefotografi fra New York og Paris, landskabsfotografi, de gruopvækkende fotografier fra 2. Verdenskrig, såvel som fabelagtige fotografier af Millers kunstnervenner og bekendtskabskreds – Man Ray, Pablo Picasso, Colette, Max Ernst, Dora Maar med flere.

Fra foran til bag kameraet – og dybt engageret i sin samtid

LEE MILLER – Fotograf. Ikon. Surrealist inkluderer Millers første fotografier fra hendes tid i Paris i perioden 1929-1932. Paris var kunstens hovedstad præget af eksperimenter, løssluppenhed, seksuel åbenhed og frihed fra borgerlig moral.

I New York var hun et kendt ansigt som model særligt for Vogue, hvor Edward Steichen havde fotograferet hende, men i Paris udviklede hun sine egne evner bag kameraet, blandt andet i samarbejde med Man Ray. Målrettet som hun var, åbnede hun eget fotoatelier først i Paris og efterfølgende i New York.

I den sidste halvdel af 1930’erne rejste Miller rundt i Europa sammen med kunstneren og kunstsamleren Roland Penrose, som hun senere blev gift med. Miller meldte sig som krigskorrespondent og hendes fotografier fra 2. Verdenskrig dominerede Vogue, hvortil hun også begyndte at skrive egne tekster til sine mange billeder.

 

 

Finder sted: Den Sorte Diamant