Leg arkitekt med LEGO®klodser
Er du Danmarks næste rumarkitekt? Kom og vær med, når vi udforsker rummet og bygger arkitektur til astronauter og marsmænd med LEGO® klodser.
Kom ind og byg arkitektur til Månen og Mars, når Dansk Arkitektur Center og LEGO Build the Change inviterer børn og familier til LEGO workshops hver dag i påskeferien. Du skal tænke HELT nyt, for hvordan designer man egentlig en bolig til Månen og Mars, hvor der hverken er ilt eller vand? Og hvad med rumvæsnerne – hvordan ser deres bolig ud?
Kom ind og slip fantasien løs i en Sal fuld af LEGO® klodser. DACs vært sætter workshoppen i gang med gode tips til arkitektur til Månen og Mars og hjælper med særlige LEGO byggeteknikker undervejs.
Workshoppen er gratis, når entreen er betalt. Tilmeld jer, hvis I vil sikre jer en plads på et specifikt timeslot.
Der er også åbent for drop-in.
Før og efter LEGO workshoppen kan I opleve udstillingen A Space Saga og blive meget klogere på arkitektur til Månen. Her kan I bl.a. kravle ind i et ægte måne-habitat, som rum-arkitekter fra tegnestuen SAGA Space Architects har testet i 60 dage i ekstrem kulde i Grønland. Dyk ned i de mange overvejelser, der er forbundet med et liv i det ydre rum, og test, om I ville kunne holde til at bo på Månen.