DUNKEL er luften af en ind- og udånding, en sky, et vindpust, et flygtigt øjeblik. DUNKEL er ønsket om at blive i mørket og lade øjnene vænne sig til det; at se, at der både er skumring og daggry, fortættet nat og grå dis. DUNKEL er både dommedags-doom og let som et duntæppe. For er det ikke sådan med lys, at jo lysere det bliver, desto mørkere bliver mørket.
I DUNKEL træder fem dansere ind i et tvetydigt og antydende rum, hvor alternative stemmepraksisser kropsliggøres. Growling, en mørk og aggressiv stemmeteknik, der bruges i hårdere metalmusik, bliver her skilt ad og flettet sammen med skærende toner og udstrakte lydflader. DUNKEL er en forestilling, der rækker ud mod det umådelige og omfavner det faldende.
Det er fortsættelsen af Olivia Rivière og Lisen Pousettes koreografiske samarbejde som tager afsæt i den lydlige krop, der begyndte i værket Ever losing (2019).
