Kl. 20.00 - 21.30
Meredith Monk DUET BEHAVIOR FEAT. JOHN HOLLENBECK
DEN AMERIKANSKE AVANTGARDE-MUSIKER MEREDITH MONK KOMMER TIL BREMEN TEATER MED SIN FØRSTE DANSKE KONCERT I 20 ÅR.
Gennem 50 års karriere i kunst har Meredith Monk opnået bred anerkendelse som som komponist, sanger, instruktør/koreograf, filmskaber og skaber af ny opera, musik-teaterværker, film, dans og installationer. Den 5. maj kommer hun til Bremen Teater og optræder i duo-format efter mere end 20 års dansk koncertfravær, som samtidig bliver den eneste koncert i Nordeuropa.
Der hersker ingen tvivl om at Meredith Monk tilhører supereliten indenfor kvindelige avantgarde-vokalister, sammen med ikoner som: Joan La Barbara, Patty Waters, Diamanda Galás, Yoko Ono og Annette Peacock. Meredith Monk er da også blevet hædret for sin kunst i et anseeligt omfang- som kuriosum kan nævnes: National Medal of Arts overrakt af præsident Barack Obama.
GENREOVERSKRIDENDE OG STEDSSPECIFIKKE VÆRKER
Monks værker omfatter ofte det genreoverskridende, hvor kunstneriske discipliner forenes i hendes værker. I 1968 grundlagde hun da også The House, en kunstnerisk virksomhed som netop er dedikeret til tværfaglig tilgang til kunst. Monk har samtidig været pioner inden for stedsspecifik kunst, og skabt en lang række afgørende værker, herunder Ellis Island fra 1981.
VOKAL INNOVATION
Men Monks banebrydende udforskning af stemmen som et mangefacetteret instrument- med kompositioner for uledsaget stemme og stemme og keyboard i 1965- og senere igen i 1978, hvor hun grundlagde Meredith Monk & Vocal Ensemble for at udvide, netop hendes vokale, musikalske teksturer og former, fortjener en særlig opmærksomhed.
Ved koncerten på Bremen Teater fremføres ’Duet Behavior’- en intim aften med Meredith Monks musik, som den ikke har været oplevet tidligere. Gennem en samtaletilgang udvider og improviserer de mangeårige kunstnervenner og kolleger: Monk og John Hollenbeck musik fra hele Monks 50+-årige katalog, og kombinerer hendes banebrydende vokalarbejde med hans mesterlige percussion for at generere nye arrangementer af Monks kompositioner.
Meredith Monk, stemme, klaver, jødeharpe
John Hollenbeck, percussion