Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

NATASJA HYLDES I OPERAEN

12. juli 2023
Kl. 21:00 - søn Kl. 23:30
NATASJA

Fra undergrunden til Operaen – Natasja hyldes i ny musikforestilling

På scenen står sangere som Cisilia Ismailova, Feven Geles, Caroline Henderson, Billie Koppel og et ensemble af dansere. NATASJA er instrueret af Nikolaj Cederholm, Pharfar er kapelmester og leverer musikken live på scenen, mens Clemens Telling står bag idé og manuskript.

Natasjas tid her på jorden sluttede for hurtigt, for tragisk og for uretfærdigt – men nu hylder og fejrer musikforestillingen NATASJA hendes liv, hendes musik, og ikke mindst det gigantiske musikalske såvel som menneskelige aftryk, hun nåede at sætte, og stadig sætter, på flere generationer af danske musikelskere.

NATASJA tager os med ud i alle tænkelige (og også et par af de mere utænkelige) hjørner af Natasjas liv, musik og karriere. Fra de første famlende koncerter i et mørkt, pumpende og uden tvivl lettere tilrøget Ungdomshuset på Nørrebro, til livsfarlige hestevæddeløb i Sudan, skuffelser hos pladeselskaberne og de første store hits i midten af 00’erne, hvor Natasja placerede sig tungt på tronen som Danmarks nye hiphop- og reggaedronning.

Vi er med på op- og nedturene, fra sammenbrud og knoglebrud til glædesudbrud og gennembrud. Fra den spæde start til den sørgelige slutning; det fatale trafikuheld på Jamaica. Desforuden det legendariske efterliv, hvor Natasjas sange insisterer på at bibeholde sin relevans.

Musikforestillingen er fortalt og fremført af nogle af Danmarks bedste sangere, rappere, dansere og divaer, og selvfølgelig bundet sammen af Natasjas udødelige sange som ”Gi’ mig Danmark tilbage, ”Ildebrand i byen”, ”Op med Ho’det”, ”Smuk og dejlig” og ”I Danmark er jeg født”, samt helt nye, handlingsbærende sange skrevet af Clemens Telling, som dramatisering af Natasjas begivenhedsrige og volatile liv.

 

Finder sted: Det Kongelige Teater

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.