Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. februar 2023
Kl. 11.00 - søn Kl. 21.00

REFIK ANADOL – NATURE DREAMS PÅ ARKEN

Til februar 2023 fylder kunstneren Refik Anadols betagende installationsværker ARKENs største udstillingsrum Kunstaksen. Med udstillingen Refik Anadol – Nature Dreams bevæger museet sig ind i kunstens digitale verden

Refik Anadol (f. 1985, i Tyrkiet) er en af de allermest toneangivende kunstnere globalt inden for digital kunst. Hans enorme og sanseligt appellerende installationer er resultatet af hans arbejde med kunstig intelligens i form af datadrevne algoritmer. Refik Anadols værker opstår som et reelt samarbejde mellem menneske og maskine. Værkerne rejser filosofiske spørgsmål, der peger ind i en fremtid, hvor menneskets tilværelse i endnu højere grad end i dag er uløseligt forbundet med data og avanceret computerteknologi.

Til udstillingen på ARKEN vil Refik Anadol præsentere tre værker, hvoraf et er skabt specielt til udstillingen. De tre stort anlagte værker tager alle udgangspunkt i massemediernes visuelle fremstilling af naturen, som påvirker vores fælles forestillinger om, hvad natur er, og hvordan natur ser ud. Gennem den kunstige intelligens’ algoritmer transformeres disse data til helt nye, delvist abstrakte skildringer af naturen, som end ikke den menneskelige hjerne kan forestille sig. Publikum kan se frem til en unik sanseoplevelse i mødet mellem kunsten og den digitale teknologi, der allerede indgår overalt i vores hverdag.

Tankevækkende digitale installationer

Nature Dreams (2021) er udstillingens hovedværk. Det består af en 7 x 7 meter stor dataskulptur. Skulpturens billede opstår ved, at den trækker store datasæt bestående af millioner af naturbilleder ind i sine algoritmer og skaber abstrakte, computergenerede naturbilleder, der forandrer sig uophørligt og kun eksisterer i en maskine. Refik Anadol skaber til udstillingen et nyt værk, som baserer sig på museets unikke placering i naturen. Med udgangspunkt i meteorologiske data fra området omkring ARKEN, omsætter algoritmer disse data til en visuel billedverden, der vil blive vist udendørs på museets arkitektur. I udstillingens tredje værk træder publikum ind i en omsluttende totalinstallation, hvor beskuerens sanser bliver bombarderet fra alle sider, som var man trådt ind i hjernen på en maskine.

 

 

Finder sted: Arken