Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30. marts 2024
Kl. 21.00 - 23.00

THE CLOCKWORKS(IE)

Efter at være blevet hyldet af både NME og CLASH Magazine, er ¿The Clockworks endelig klar med debutalbummet, der udkommer til november. Fang det fremadstormende irske post-punk-orkester, inden de rammer de store scener, når de gæster Loppen d. 30. marts.

 

“We’re the punk rock version of the Streets”

Sådan lød beskeden på Instagram fra The Clockworks til Alen McGee, der bedst er kendt for at have bragt bands som Primal Scream, My Bloody Valentineblev og Oasis frem i verden. Og beskeden var nok for McGee til at invitere sig selv til et besøg i The Clockworks’ øvelokale i hjembyen Galway. Samme aften signede han dem til Creation Records.

Siden da har firkløveret rykket teltpælene op, rykket til London og udgivet deres selvbetitlede debut-EP, som efterfølgende har sikret dem mærkatet “shit hot” hos NME. CLASH Magazine har rost bandet for en “ferocious sense of purpose”, og både kækheden og gå-på-modet er stadig fuldt intakt hos The Clockworks.

Det irske post-punk band har allerede betrådt live-scenerne på store, europæiske festivaler som Pukkelpop, Eurosonic, Electric Picnic, Dour og The Great Escape, og efter en omfattende tour i Storbrittanien sidste år gik bandet i studiet for at indspille deres første fuldlængde album med titlen Exit Strategy.

Albummet, der udkommer d. 10. november på deres label Life and Times Recordings, byder på 13 sange i bandets fængende og støjende post-punk-univers – indspillet i hhv. Abbey Road Studios og Love Electric – og de første singler lover ufatteligt godt!

Med udgivelsen af Exit Strategy har The Clockworks skabt en verden, der skal udforskes, analyseres og dechifreres, men vigtigst af alt skal den føles. Og til foråret kan de mærke dem live, når de rammer Loppen lørdag til marts.

 

Finder sted: Loppen