Urinetown: The Musical.
Oplev en hysterisk morsom miljøkomedie fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Et ukendt sted i en nær fremtid har en klimakatastrofe skabt ekstrem tørke og givet knaphed på vandforsyninger. Her skal man betale for at få lov til at besørge, og det må kun finde sted på offentlige toiletter. “Gør” man andre steder, bliver man sendt til URINETOWN – hvilket hurtigt viser sig at få meget alvorlige følger…
URINETOWN: The Musical vil være fyldt med referencer til både popkultur og andre musicals, som man kan muntre sig med at opdage, men som ikke har betydning for handlingen. Det er en musical for både musicalelskere og –hadere. Der er noget for enhver smag.