MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kultur i København

København er på alle måder en spændende by at gå på opdagelse i. Den københavnske kulturscene byder på alt fra kunst og teater, til moderne installationer, koncerter, arkitektur, historiske seværdigheder og meget mere.

De kulturelle ting i København byder på noget for alle sanser og interesser, for alle mennesker og folkeslag. Hver år pryder arrangementer og begivenheder kulturkalenderen, og gennem scenekunst, malerier, litteratur og historie m.v. formidles kulturelle fænomener på tværs af grupper og platforme.

Her på siden kan du lade dig inspirere og finde kulturoplevelser i København. Du kan også få et overblik over, hvad der sker i byen eller gå på opdagelse i byens kalender.

Kulturelle oplevelser i København

København er en multikulturel by, og det er derfor ikke overraskende, at Danmarks hovedstad også er hjemsted for en lang række unikke oplevelser.

Kultur og fritid i København går hånd i hånd, men det betyder ikke, at der nødvendigvis skal planlægges eller betales entré for at opleve Københavns kultur. For kultur er mange ting, og mange steder skal man bare stoppe op et øjeblik og kigge rundt, for at bemærke det nærmest allestedsnærværende kulturmiljø, der pulserer og eksisterer rundt om i byens gader og stræder.

Kunst og kultur i København

Mange forbinder dét at være kulturel med museer og kunst. Og kunsten tilbyder da også et helt unikt indblik i både fortiden, samtiden og fremtiden, og rundt om på byens museer kan følelserne få frit spil.

For kunst kan og er mange ting. Det kan provokere, imponere, informere; det kan være en tidslomme, der giver et indblik i andre kulturer, i datidens dagsordner og forhold. Det kan være politisk, ubarmhjertigt, og det kan være smukt.

Mest af alt kan det fortælle. Og som beskuer bliver man gennem sin egen fortolkning og forudindtagelser en aktiv del af den fortælling, man er vidne til. Så gå på opdagelse i Københavns kunst og kultur, og mærk på egen krop, hvad kunsten gør ved dig.