Byens bedste pizza
Med så mange gode bud og varianter tilgængelige i byen, er det så godt som umuligt for os at udpege Københavns bedste pizza. Og det er i virkeligheden også en individuel smagssag, hvilken type pizza, man er til.
Søger du en ægte italiensk pizza i København? Du ved, den autentiske pizza som vi kender fra ferie i Italien lavet med solmodne tomater, mozerella og frisk basilikum? Eller leder du efter en snasket en af slagsen med masser af ost og pepperoni til at pleje dine tømmermænd?
Der er masser af valgmuligheder, og er du er en af dem, der sværger ved ananas på din skinkepizza, så findes den veldebatterede Hawaii også på de flestes menukort. Så prøv de forskellige pizzeriaer i København, og afgør selv, hvor man får byens bedste pizza.
Pizza er ikke længere bare pizza
Selvom der stadig er rig mulighed for at få en god pizza, som du kender den på et pizzaria i nærheden af dig, så er der gennem de seneste år kommet mange flere unikke pizzasteder til.
Vi snakker alt lige fra gourmet pizza med de lækreste råvarer, over buffeter med all you can eat til de eksperimenterende, anderledes og bæredygtige. Man skal heller ikke lede længe efter glutenfri pizza i København, ligesom man kan få økologiske, laktosefri, vegetariske og veganske pizzaer rundt om i byen.
Der findes også deep pan og pizzaer med ost i skorpen, der altid smager af et stykke mere. Find din favorit og brug vores guide til at finde frem til dit nærmeste pizzaria i København.