Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. juni 2021
Kl. 18.30 - 21.00

Blue Thursdays” – Dansk Arkitektur Center

Hvad er Blue Thursday
Blue Thursdays i DAC er inspireret af en legendarisk jazzklub Blue Note i New York. Gæsterne vil blive opfordret til at slukke mobiltelefoner, undgå konversation og koncentrere sig om at nyde musikken. Koncerterne er kurateret af Benjamin Koppel og der er mulighed for at opleve jazz-trioer og -kvartetter med de bedste fra det danske jazz-miljø.

Før koncerterne serveres et glas bobler. Da koncertbilletten inkluderer adgang til DAC, er der også mulighed for at tage en tur igennem vores udstillinger inden.

Ønsker I at spise inden koncerterne tilbyder DAC Cafe Torsdagsmiddag fra 17.00. Bobler serveres fra kl. 18:30 og koncerten starter kl. 19.00.

Kaya Brüel og Benjamin Koppel SANGSPEJL
Kaya Brüel og Benjamin Koppel er begge ud af familier med store musikalske rødder i den danske muld. Igennem flere generationer har familierne krydset hinanden gennem tiden og sat sit tydelige præg på dansk musiktradition fra viser over klassisk musik til jazz og pop.

Nu mødes de to i DAC Blue Thursday og spejler sig i deres musikalske ophav. Med et repertoire på dansk, med sange, deres forfædre skrev og spillede, sange de selv har skrevet hver især i deres egne efterhånden lange karrierer, kulminerer mødet sågar omkring et par helt nyskrevne sange på dansk, hvor Kaya og Benjamin reflekterer over deres musikalske rødder.

Akkompagneret af den fænomenale pianist Søren Bebe, er Brüels og Koppels Sangspejl et frisk og anderledes musikalsk møde, hvor fortid og nutid i smuk kombination giver et blik ind i fremtiden.

Spis før koncerten
Denne aften serverer DAC Café en særlig torsdagsmenu før koncerten. Middagen kan nydes fra kl. 17:00. Vælg imellem smørstegt torsk, brændte løg, ærter i flere variationer og asparges emulsion. Serveres med nye dansker kartofler og gulerødder. Hertil hjemmebagt brød med pisket smør.
Eller:
Ærter i flere afskygninger, nye og brændte løg og en asparges emulsion. Serveres med nye danske kartofler og gulerødder. Hertil hjemmebagt brød med pisket smør.

Ønsker du at spise i DAC Café, vælg da billetypen, der indeholder den menu du ønsker. Husk at reservere bord