Børnekoncert med Babulja

Amager Børnemusikfestival
Når du er til koncert med Babulja, er du garanteret masser af god energi, højt humør og skøn musik fra alle verdenshjørner. De dygtige og rutinerede musikere tager dig i hånden til en musikalsk oplevelse, hvor der både er lagt op til dans, rim og remser, rytmer og gode grin. Repertoiret er Babuljas egne kompositioner og spænder over alt fra reggae og polka til cubansk og jazz. Bandet har mange års erfaring med at lave musik til de 4 til 8-årige, så de kan få en helt særlig koncertoplevelse. Kom forbi og få et godt skud musikenergi torsdag i vinterferien.