Miras verden – #Live-tegning og workshop for børn
Elsker du også bøgerne om Mira? Mød Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, der er stjerneparret bag den populære tegneserie. Kom og hør hvordan man laver en tegneserie og prøv at lave din egen!
Med udgangspunkt i serien om MIRA fortæller og tegner Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire om deres tegneserie.
Der vil være oplæsning, livetegning, snak om ord og billeder og tid til spørgsmål.
Til sidst skal I tegne jeres egen tegneserie. Det er nemlig slet ikke så svært! Så husk dit penalhus med dine favoritfarver i.
Praktisk
Sted: Københavns Hovedbibliotek, 4. sal
Tidspunkt: D. 6. april 2024, 13-15.00
Aldersgruppe: Anbefalet til 8 – 12 år
Kræver billet: Der er plads til 40 deltagere. Der skal bookes billet pr. deltagende barn – ikke til voksne følgesvende. Det koster ikke noget at deltage, men man skal bestille billet for at sikre sig adgang.