Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. marts 2023
Kl. 20.00 - 22.00

smash!bang!pow! præsenterer King Gizzard & The Lizard Wizard (US)

King Gizzard & the Lizard Wizard har udgivet 23 studieplader de seneste 10 år. Den psychrockende seksmandsgruppe har alene i 2022 udvidet deres uforligneligt kalejdoskopiske diskografi med fem nye studiealbummer, og det hyperproduktive band må derfor siges at være flyvende netop nu. 9. marts 2023 lander ‘King Gizz’ i Den Grå Hal.

Psych-fuzz-metal-jazz-garage-prog-gruppen King Gizzard & the Lizard Wizard stammer fra Melbourne i Australien, og deres mammutserie af udgivelser – der inkluderer et dusin livealbummer og tre compilations – ser alene i oktober tre nye tilføjelser; ‘Ice, Death, Planets, Lungs, Mushrooms and Lava’ (7. oktober), ‘Laminated Denim’ (12. oktober) og ‘Changes’ (28. oktober).

King Gizz’ albummer fortæller historier om alt fra rumfarende øko-oprørere, cowboys, bæster, kannibaler og lynguder til vismænd og fodboldspillere. Fællesnævnere for bandets mangefacetterede karaktergalleri (der, påstår bandet, sameksisterer i parallelle, meningsfulde universer) og transformative soniske udladninger (fra jazzfusion til prog-metal i løbet af trekvart guitar- eller fløjtesolo) tæller musikalsk kvalitet af den rå og uforfalskede slags, simpel nydelse og friheden til at gøre, hvad de vil.

Hvis ikke King Gizz er et af tidens bedste psychrock-bands, er de i hvert fald et af tidens mest mytiske. Det aflæses også på bandets internationale fanbase, der indgyder til respekt både for dens størrelse og for dens utrættelige dedikation til at afkode, forstå og leve i “the Gizzverse”. King Gizzard & the Lizard Wizard er et på en og samme tid moderne og tidløst mønstereksempel på det impulsive ønske om at bygge videre på kunst, der inspirerer dem, og et ønske om at dele denne skabelse med mennesker, der føler det samme.

 

Finder sted: Den Grå Hal