MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

19. april 2024
Kl. 19.00 - 23.00

Cherry Music Festival CPH 2024

Vær med, når kirsebærtræerne blomstrer og Cherry Music Festival, den årligt tilbagevendende festival for japansk samtidsmusik og lydkunst, rykker ind på Støberiet.

Hataken er et af de største japanske navne i nyere elektronisk musik og en central person på den elektroniske/eksperimenterende scene.

Hataken har været musikproducer og performer siden midten af 90’erne. Hataken skiftede fra vintage analoge synth-performance til modulære synthesizere og er blevet et ikon på den japanske modulopbyggede scene.
Siden 2013 har Hataken organiseret den årlige “Tokyo Festival of Modular”, som er Japans største festival for modular synthseisere og en international begivenhed. Hans mål er at fremme den næste generation af modulær synthesizermusik.
Hataken er featured som en af tidens vigtigste modular-kunstnere i bogen ”Patch & Tweak” der betragtes som absolutte bibel for modular synthesizer.

Yi Seunggyu (ROK)

Yi Seunggyu er et af de nyere navne på den asiatiske elektroniske scene. Yi Seunggyu bor i Japan, hvor han studerer mediekunst, teknologi og moderne æstetik. Han er uddannet på Seoul Institute of the Arts i Sydkorea og Kyushu University i Japan, underviser i mediekunst og computerprogrammering på højt niveau, og arbejder for virksomheder som Samsung og Ableton.

Yi Seunggyus musik er opbygget omkring ekstrem støj gennem eurorack modular synthesizere, abstrakt visuel performance og computerprogrammering.

Jens Paldam (DK)

Jens Paldam er modularmusiker, lyddesigner og kunstmaler fra Aarhus. Jens Paldam har været aktiv på den elektroniske musikscene siden midten af halvfemserne.

På invitation fra Det Japanske kunstkollektiv ¿[mé]spillede Jens Paldam i 2019 sin første koncert i Japan på Chiba City Museum of Art i forbindelse med ¿[mé]s to-etagers installation: “Obviously, no one can make heads nor tails.”
Igen i 2023 blev Jens Paldam inviteret til Japan af ¿[mé] for at spille en koncert, denne gang til Saitama triennale, som ¿[mé] instruerede og kuraterede. Trienallen blev afholdt i en ældre civic bygning i det centrale Omiya, hvor ¿[mé]udstillede en bred vifte af nationale og internationale navne.

UIY? (DK)

Fordybet i en verden af modulær syntese. Københavnsbaseret UIY? (aka. Julie Gro) væver æteriske gobeliner af lyd, der både er hypnotiske og uforudsigelige.

Hver performance er en spontan rejse gennem hvirvlende teksturer og spøgende melodier, hvor ikke to øjeblikke er ens.
UIY? henter inspiration fra sci-fi, kosmologi og hverdagslivets lyde omkring hende og inviterer publikum til at overgive sig til den glitrende tiltrækning af hendes omfavnende soniske landskaber.

Li¿/Motersaw (CH/DK)

Li¿/Motorsaw har skabt de audio/visuelle rammer for Cherry Music Festival årligt siden 2014 og er de kunstneriske værter, der med interludes og backdrop sætter scenen for de inviterede japanske kunstnere.
Motorsaw er bl.a. kendt for videokunst på Roskilde Festival, og Li¿’s ambiente lydunivers kan høres på adskillige værker og produktioner med navne som bl.a. Palle Mikkelborg og Martin Hall.

Om Cherry Music Festival

Cherry Music Festival er en festival for japansk samtidsmusik og lydkunst, knyttet til den årlige Sakura Festival. Med sine store ambitioner og et højt kunstnerisk niveau finder festivalen sted for 11. gang i flere forskellige danske byer og på flere forskellige scener.

 

Finder sted: Nørrebro