Udstilling: Hobbitten – ud og hjem igen – Brønshøj Bibliotek
Kravl ind i Bilbo Sækkers hobbit-hule. Her er trygt og rart at være. Her bor Bilbo, når han altså ikke lige er ude på eventyr og møde de andre væsner fra Midgård
Hobbitten er skrevet af J.R.R. Tolkien og er en forhistorie til Ringenes herre. Ringenes herre kan være et stort værk at gå i gang med som barn, men Hobbitten er mere tilgængelig og fyldt med gode eventyr. Den blev udgivet første gang i 1937 og oversat til dansk i 1969. I bogen følger vi hobbitten Bilbo og hans rejse med 12 dværge, som drager ud for at tilbageerobre deres skatte fra dragen Smaug.
Der er bare det med Hobbitter, at de allerhelst bare vil blive hjemme og passe de mange måltider, man nu skal indtage i løbet af en dag. Nu får du chancen for at krybe ind i Bilbos hjem. Her kan du sidde og overveje, om du er klar til eventyr. Fx i form af den skattejagt, du kan prøve under festivallen starter lige der ved Hobbithulen, når troldmanden Gandalf kommer på besøg.
Hobbithulen er bygget af pap og fantasi. Sæt dig godt til rette foran pejsen med en god bog. Eller måske kan du låne Bilbos skrivebord og skrive dine egne erindringer fra livets eventyr.